
Boutique hoteller, deleboliger a la Airbnb og designer hoteller er tre af de mega-trends, vi har oplevet med hensyn til kommercielt drevne overnatnings-steder i de senere år.
Designer hotellerne dukker op her og der og allevegne – og med meget forskellige temaer. I København er det mest kendte nok Hotel Skt. Petri, der er indrettet af kendte designere.
På det seneste er hovedstaden også blevet beriget med Citizen M hotel på Rådhuspladsen, som med sin hyper-moderne og digitale fremtoning appellerer mest til generationen, der er opvokset med smartphones.

Det nye Manga Art Hotel har separate etager for kvinder og mænd. Alle sover i små kabiner – på størrelse med en overdimensioneret kiste.
Ude i verden findes mange flere design-hoteller. Med temaer, der går lige fra robot betjening, over værelser med bil-klenodier til overnatnings-steder, som er lagt ind i gamle industrielle fabrikker med kraner, kedler og åbne stålkonstruktioner stående fremme.
Det seneste nye designer hotel indrettes i Tokyo, og det skal hylde Japans berømte Manga tegneserier.
De kendes både fra tv og film, men nok allermest fra de så tykke bøger fyldt med eventyrlige comic helt. Japanerne elsker Manga, og det gør mange danskere såmænd også.

Manga tegneserier er kendetegnet ved at være temmelig voldelige. Desuden ligner heltene mere vesterlændinge end japanere.
Det første Manga Art Hotel åbner her i februar og skal stå helt færdigt, når OL skydes i gang i den japanske hovedstad i sommeren næste år. Online bookinger modtages fra slutningen af denne måned.
Som mange andre typiske japaner-hoteller er Manga Art Hotel udstyret med sovekabiner i stedet for rummelige hotelværelser.
Kabinerne er som skuffer i væggen og består grundlæggende kun af en seng med tilhørende udstyr. Det er et farve-tv, der også kan fungere som computerskærm, højttalere, Wi-Fi, stik til opladning af mobilen samt air condition.

Hvert udstillet Manga billede ledsages af en forklarende tekst på både japansk og engelsk..
Trenden i Japan går mod digitale Mangas, men det nye hotel i Tokyo tager hensyn til både det nye og det gamle i tegneserier.
Gæster vil således kunne scrolle igennem tusinder af digitale manga’er på deres smartphone, tablet eller laptop. Men folk, der foretrækker tegneserier trykt på papir, snydes ikke. De har adgang til over 5.000 ttler fra hotellets bibliotek.
Vægge i både fællesrum og i sovekabinerne er pyntet med eksempler på Manga comics puttet i glas og ramme. De skal alle være udvalgt efter kunstneriske kriterier, og hvert billede har en forklarende tekst på både japansk og engelsk.

I skal ikke undre jer, hvis andre hotelgæster er klædt ud som deres helte fra Manga tegneserierne. Det er helt almindeligt blandt især unge japanere at gå helhjertet ind i deres interesser og hobbies.
Meget typisk japansk er Manga Art Hotel delt op i separate afdelinger for kvinder og mænd. Faktisk har de en hel etage hver. Her tager udvalget af tegneserier på væggene, i bibliotek og på server også hensyn til gæsternes køn.
Dobbelt-værelser findes ikke. Sovekabinerne er så små, at de ikke har plads til mere end én europæer af normal størrelse. Selv de fysisk mindre japanerne ligger som regel også kun enkeltvis i deres ”sove-rør”.
Manga Art Hotel er i øvrigt placeret i Tokyos Jimbocho bydel, der er kendt for sine mange boghandler og tegneserie butikker….
Skriv et svar