Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Hotels.com bedre til forretnings-rejser  

Hotels.com bedre til forretnings-rejser  

Forretnings-rejser er fortsat i vækst. Faktisk rejser 30 procent af danskerne oftere som led i deres job, end de gjorde før COVID 19 pandemien.

Efterspørgslen er særligt stor i september og april, som er de travleste måneder for business trips.

Samtidig siger mange af disse rejsende, at de prioriterer booking-oplevelser, der leverer både effektivitet og værdi:

Det kan f.eks. være gratis morgenmad, som 47 procent af de forretnings-rejsende værdsætter. 30 procent er glade for tidlig ind-tjekning eller sen ud-tjekning, mens 25 procent går efter gratis transport mellem hotel og lufthavn.

Endelig vil 22 procent gerne have loyalitets-fordele, som de f.eks. kan opnå gennem hotellers og flyselskabers kunde-klubber.

Med så stor og stigende målgruppe kan det ikke undre, at den store bestillings-portal Hotels.com nu har indført en særlig funktion til forretnings-rejser, der giver brugerne mulighed for at optjene bonus point på arbejds-rejser. Den nye feature åbnede i går den 1. september.

Via den nye funktion kan forretnings-rejsende bl.a. gemme præferencer, finde fleksible og forretnings-venlige ophold, ombooke foretrukne hoteller og optjene point til fremtidige rejser.

Funktionen kan også hjælpe den forretnings-rejsende med at bestille og administrere rejsen hurtigere.

Nyheden lanceres globalt på Hotels.coms hjemmeside og app, hvor rejsende kan skifte til en personlig funktion for forretningsrejser og finde hoteller, der matcher deres præferencer for forretningsrejser

“Forretningsrejsende booker på en anden måde end ferierejsende. De bestilller i sidste øjeblik, træffer beslutninger på få minutter og har frem for alt brug for fleksibilitet,” forklarer Hari Nair. Han er Senior Vice President og General Manager hos Hotels.com.

“I årevis har de alligevel i al stilhed valgt Hotels.com på grund af fleksibiliteten, udvalget af overnatningssteder og bonusprogrammerne. Nu har vi skabt en oplevelse, der rent faktisk er designet til den måde, de rejser på – ikke bare tilpasset den,” fortsætter han.

Forretnings-rejser på Hotels.com er designet til dem, der selv booker arbejds-rejser og ønsker, at arbejds-rejser skal være mere enkle: Med Quick Rebook kan den rejsende ombooke et foretrukket hotel med få klik.

Når forretnings-funktionen er aktiveret, bruger Hotels.com disse præferencer til at vise forhånds-filtrerede resultater som f.eks. ophold med fuld refusion, morgemad inkluderet, adgang til fitness center, stjerne-klassificering og gæste-vurderinger eller en maksimum pris pr. overnatning baseret på virksomhedens politik.

Belønninger og bonus på rejser kan også udnyttes på flere måder:

Via en Save Your Way feature kan man f.eks. bruge sin medlems-rabat til at spare ved booking eller gemme rabatten som belønning til en fremtidig rejse: Her er ingen blackout-datoer og ingen finurlige betingelser.

Dertil kommer, at rejsende kan markere et felt i starten af en søgning for at gå ind i deres personlige oplevelse på deres forretningsrejse. Uanset hvad forbliver deres rejser og bonusser samlet på én Hotels.com-konto

Endelig oplyser Hotels.com, at kunde-service er tilgængelig døgnet rundt via chat og telefon for at hjælpe rejsende med at foretage ændringer eller få hjælp til bookinger….

(Indledningsfoto til artiklen:   )

www.hotels.com

sep 2, 2026Leif Bomberg
Lynfart i lyntempo hos SASBliv væk fra Mellemøsten

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. september 2026 Hoteller, Rejser, Rejseting, Teknologihari nair, hotels.com, Hotels.com bedre til forretnings-rejser, særlige fordele for folk på arbejdsrejse
Udvalgte rejseartikler
Håndbold-stjerne sælger sit bureau
Vil skabe fred mellem turister og lokale
Google gør AI fin til rejser
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Clever har første mega-hurtige billadere
  • Alle 18- til 24-årige bruger AI i studierne
  • Dysons luftrensere ligner noget fra Dune film
  • Dell jager Apples MacBook Neo
  • Er kunstig intelligens ved at overtage webben?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk