Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Hurtigere gennem Berlins store lufthavn

Hurtigere gennem Berlins store lufthavn

Hvis der er noget, som kan irritere flyrejsende, er det forsinkelser i lufthavne og lange køer for at komme igennem de forskellige ”sluser”, før man kan stige ombord på sit fly.

Siden den 1. juli skal det være hurtigere og mere gnidningsfrit at færdes i Berlins store BER-lufthavn.

Med det nye BER Biometrics system kan alle rejsende i lufthavnens Terminal passere de forskellige kontrol-stationer uden at skulle vise boarding-kort.

I stedet er det nok at vise sit smilende og venlige åsyn til digitale kameraer med ansigts-genkendelse.

Det gælder f.eks. udprintning af bagage-label ved selvbetjenings-automater, hurtigere passage af Security gennem tidsbestilling med BER Runway samt adgangen til lufthavnens BER Tegel lounge.

Lufthavnen i den tyske hovedstad har prøvekørt sit nye BER Biometrics system i 14 dage med udvalgte passagerer. Det gik så godt, at det hurtigt gik fra test til praksis.

(Foto: Berlin-Brandenburg Airport)

For at kunne udnytte tidsbesparelsen i BER Biometrics skal passagerer på forhånd registrere sig via en SmartDepart app og tage et selfie-foto af sig selv.

Flyrejsende kan booke deres tur gennem lufthavnen op til syv dage før afgang. Undervejs vil de så se deres egne ”live” billeder på kontrol-stationer, de skal passere i lufthavnen.

Via SmartDepart app’en sammenlignes de lagrede fotos af passageren med de billeder, der er taget i lufthavnens terminal. Interesserede kan udnytte BER Biometrics på fire selvbetjenings-automater tre steder i BER.

Efter flyveturen vil de registrerede data automatisk blive slettet. De vil fortsat kun blive opbevaret i app’en, hvor brugeren selv kan administrere dem.

BER Biometrics er et frivilligt og gratis tilbud til passagerer på mindst 16 år. Det erstatter fremvisning af boarding, men ikke at man skal medbringe alle officielle rejsedokumenter – inklusive boardingkort….

(Indledningsfoto til artiklen: Berlin-Brandenburg Airport)

 

jul 17, 2024Leif Bomberg
Maj var fin turist måned i KøbenhavnAarhus glæder sig til SkyTeam

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. juli 2024 Lufthavne, TeknologiBER, ber biometrics, berlin brandenburg, Hurtigere gennem Berlins store lufthavn, smart depart app
Udvalgte rejseartikler
Danskere foretrækker hjemlig hygge
Aalborg klar med rejse festival
17 danske rejse bureauer under samme tag
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Lækager fra AI er blevet en stor risiko
  • Roborocks støvsugere endnu mere effektive
  • Slankekurene breder sig
  • E-Boks får kunstig intelligens til Apple
  • 2016 nostalgi er in i de sociale medier
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk