Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her sejler man grønnest

Her sejler man grønnest

Det er ikke kun i sine reklamer, at det norske rederi Hurtigruten kan påstå, at det har de mest klima-rigtige krydstogt-skibe på markedet.

Hurtigruten får nu sin påstand bekræftet af det store tyske medie ”Stern”, der kårer Hurtigrutens nye skib ”Fridtjof Nansen” som verdenshavenes grønneste og mest sikre at sejle med.

Kåringen sker i samarbejde med analyse-firmaet Scope Group, der har vurderet over 70.000 skibe på deres såkaldte ESC standard. Det står for ”Environmental, Social and Corporate governance.”

”Fridtjof Nansen” – se artiklens hovedbillede – er et markedets første hybride krydstogtskibe, der drives frem af både el med store batterier og af mere traditionelle motorer med flydende naturgas (LNG).

Nordmændene må dog dele førstepladsen med Sir Richard Bransons ligeledes nye ”Scarlet Lady” fra Virgin Voyages.

Virgin Voyages’ nye “Scarlet Lady” er et af verdens mest klimarigtige krydstogtskibe. (Foto: Virgin Voyages)

På andenpladsen kommer hele seks krydstogtskibe – ”Aida Perla”, ”Aida Stella”, ”Costa Fascinosa”, ”Seven Seas Voyager”, ”Sky Princess” samt det tre-mastede sejlskib ”Running on Waves.”

Også tredjepladsen er delt i ranglisten fra ”Stern”. Det er ”Costa Smeralda”, Ponants ”Le Bellot” og ”Le Jacques Cartier” samt ”Viking Jupiter” fra Viking Ocean Cruises.

Ifølge Scope bygger vurderingen på 70 procent klima og miljø, mens 30 procent kommer fra sikkerheden i det hele taget. Ranglisten kigger bl.a. på skibenes alder, motorer, vandrensning og udstødnings-systemer.

Totalt set er 400 krydstogtskibe bedømt på deres grønne evner og bidrag til klima-forureningen. 149 af skibene klarer sig over-gennemsnitligt godt….

(Indledningsfoto til artiklen: Hurtigruten)

 

okt 18, 2021Leif Bomberg
Indien genåbner for turisterDelta vender tilbage til København

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. oktober 2021 Analyser, Krydstogtergrønneste krydstogtskibe, hurtigruten, scope analysis, stern
Udvalgte rejseartikler
Slut med at spise ude i Firenze 
England vil indføre turist-skat
Hamburg får dansk stats-opera
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk