Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Hurtigt internet på Sydpolen

Hurtigt internet på Sydpolen

Inden jul vil man kunne få hurtige internet forbindelser ombord på krydstogt-skibe, selvom de befinder sig i nogle af verdens mest øde egne som f.eks. Antarktis eller oppe ved Nordpolen.

Det sørger Hurtigruten Expeditions for gennem sit tætte samarbejde med den unikke bredbånds-tjeneste Starlink. Den kører via netværket af SpaceX satellitter, der ejes af mange-milliardæren Elon Musk. Det er ham med Tesla elbiler og købet af det sociale medie Twitter.

SpaceX er i fuld gang med at sende små satellitter op i himmelrummet, så hele kloden snart vil være dækket et af netværk med hurtige internet forbindelser.

SpaceX har fortsat nogle sorte pletter. Det gælder bl.a. de antarktiske farvande, hvor Hurtigrutens har ekspeditions-krydstogter sejlende.

Når Sydpolen og klodens sydligste kontinent kommer med i Starlink i de næste par måneder, bliver Hurtigruten Expeditions det første krydstogt-rederi i verden, der har hurtigt bredbånd ombord på alle sine skibe.

Hurtigruten bliver de første krydstogt-rederi med hurtige Starlink internet-forbindelser på alle sine skibe. (Foto: Oscar Farrera / Hurtigruten Expeditions)

Hurtigruten indledte sin installation af Starlink i marts. Det sker sammen med teleselskabet Speedcast. Flere af de norske krydstogtskibe har i dag satellit-netværket i anvendelse.

Alt efter, hvor Hurtigrutens skibe befinder sig, vil de benytte en kombination af traditionelle kommunikations-satellitter, SpaceX´ nye netværk og lokale teleselskabers 4G og 5G mobilnet. Målet er at give en hurtig og stabil internet-forbindelse, uanset hvor på kloden de befinder sig.

De nye Starlink satellit forbindelser vil ikke kun være til glæde for Hurtigrutens krydstogt-gæster og besætningerne ombord på skibene. Det norske rederi har også et tæt samarbejde med forsknings-institutter fra hele verden, der f.eks. måler klima og forurening.

Hurtigruten er verdens største krydstogt-rederi med speciale i ekspeditioner til søs. Selskabet rejser bl.a. i områder som Antarktis, Sydamerika, Arktis og Nordvest-passagen nord om det amerikanske kontinent….

(Indledningsfoto til artiklen: Trym Ivar Bergsmo / Hurtigruten Expeditions)

 

 

 

 

okt 15, 2022Leif Bomberg
Vi har flere og dyrere rejseskaderFørste passagerfly med haj-hud

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. oktober 2022 Ikke kategoriserethurtigruten expeditions, spacex, speedcast, starlink, sydpolen
Udvalgte rejseartikler
Google gør AI fin til rejser
Fik I ikke hvad I betalte for på ferien?
Håndbold-stjerne sælger sit bureau
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • iPhone Ultra blev til iPhone Duo
  • Her er de nye iPhone 18 Pro og Pro Max
  • Nu råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk