Tilbage i april trådte nye indrejse-regler i kraft til Storbritannien, og det vil rigtigt mange danskere blive mindet om her op til efterårsferien, der traditionelt ofte går til London.
Helt konkret betyder de nye regler, at både voksne og børn skal udfylde en såkaldt ETA formular online, inden de rejser til Storbritannien.
En ny undersøgelse fra det store forsikrings-selskab LB afslører nu, at rigtigt mange slet ikke kender til de nye indrejse-regler.
Hele 42 procent i LB Forsikrings medlems-undersøgelse svarer, at de ikke kender til Storbritanniens nye indrejseregler, mens 58 procent er bekendt med reglerne.

(Foto: Marianna / Pexels)
”Det er et stort antal, som ikke er klar over reglerne. Derfor vil vi gerne gøre ekstra opmærksomme på de nye visum-krav,” siger Maiken Sjöberg Russ. Hun er chef for, bil-, ulykke- og rejseskader hos LB Forsikring.
”Det ville jo være ærgerligt at blive afvist ved indrejse til London eller en anden by i Storbritannien og Nordirland, fordi man ikke var bekendt med reglerne og ikke har udfyldt en digital ETA formular,” fortsætter hun.
Hun tilføjer, at det er den rejsendes eget ansvar at ansøge om og få godkendt ETA’en.
I den forbindelse anbefaler Udenrigsministeriet, at man søger om den i god tid og minimum tre arbejdsdage inden afrejse. Så hvis planerne er en tur til England i efterårs-ferien, må man hellere komme i gang her og nu.

Det er en god ide at have en ordentlig rejseforsikring, inden man tager afsted. (Foto: Københavns Lufthavn)
Udenrigsministeriet orienterer på sin hjemmeside om de nye indrejsekrav, og hvordan man udfylder ETA’en. Her er det direkte link til ETA formularen.
LB Forsikring har derudover nogle gode råd og tips, som er værd at kende, inden man tager på rejse:
- Husk at tage det blå EU-sygesikringskort med. Også hvis du rejser i Storbritannien, da det fortsat gælder her.
- Det er en god idé at tegne en rejseforsikring, da den som regel dækker ting, som det blå kort ikke gør. Det kan f.eks. være behandling på private klinikker, hjem-transport i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, ødelagte feriedage osv.
- Tjek, om du skal have visum i forbindelse med din rejse – også når det kun er en mellemlanding….
(Indledningsfoto til artiklen: LB Forsikring)





Skriv et svar