Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Hvem er du i ferien?

Hvem er du i ferien?

Forandrer du og andre danskere jeres personligheder, når I forlader djeres vante omgivelser p job og i hjem og tager på ferie i udlandet?

En ny undersøgelse kunne tyde på, at det gør mange danskere.

Hver tredje dansker på ferie i udlandet – 32,9 procent – opfatter sig nemlig som en ”eventyrer”, der vil udforske, opleve og opdage mest muligt i ferien.

Det er den højeste procent-andel hos ferie-rejsende i Skandinavien, fortæller Apollo Rejser, der har ladet analyse-firmaet Inquita interviewet 4.180 rejse-glade nordboere i januar. Over 1.000 af dem var danskere.

Apollos konkrete salgstal bekræfter danskernes selv-opfattelse. Den afspejler sig i både valg af ferie-destination og hotel:

”Ferie er blevet en forlængelse af vores personlighed. Vi rejser i højere grad for at dyrke vores interesser og skræddersyr derfor rejsen efter, hvem vi er. Det gør vores valg mere personlige end nogensinde før,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør i Apollo Rejser.

Et stigende antal danskere køber kombi-rejser, hvor de kan opleve flere destinationer i samme ferie og få opfyldt flere drømme på samme tur. (Foto: Apollo Rejser)

Danskerens næst-mest populære ferie-personlighed er ”strand-elskeren”. Det kalder 13,8 procent sig, fordi de prioriterer sol, vand, afslapning og rolige dage på det hvide sand.

I praksis kan mange kombinere begge personligheder i deres ferie, vurderer Apollo. Efterspørgslen på kombi-rejser er nemlig stærkt stigende. Det er ferier, hvor strand, byliv og flere destinationer flettes sammen i ferien.

”Ferie handler om at fylde depoterne op. Derfor vil de fleste både have oplevelser og ro. Det er især rejsemål, der tilbyder begge dele, som vokser i popularitet,” fortæller Glenn Bisgaard.

Den nye rundspørge afslører også, at  18,4 procent af danskerne beskriver sig som “spontane”. De mener, at livet og ferien er for kort til at planlægge alt.

Næsten lige så mange – 18,6 procent – kalder sig dog  “planlæggere”. Danmark har dermed Nordens største andel strukturerede feriegæster.

Den trend kan den store charter-ferie-udbyder Apollo sagtens gense i sine salgstal. Mange danskere booker nemlig sommerferien tidligt for at sikre plads på f.eks. drømme-hotellet. Flere vælger også at forudbestille udflugter.

”Det sjove er, at vi ofte ser begge person-typer i samme familie. Den ene vil nå alt, mens den anden tager det i roligt tempo,” konstaterer Bisgaard.

Hver ottende dansker – 12,5 procent – opfatter sig som budget-chefer, der holder styr på alle dele af ferie-økonomien. (Foto er AI-genereret af Trends & Travel)

Til gengæld betegner kun 3,9 procent af danskerne sig som “luxury lovers”, og blot 9,4 procent foretrækker at bo på et klassisk luksus-hotel i ferien.

I stedet vælger langt flere danskere de mindre, familie-ejede hoteller i deres ferie. Det gør 22,8 procent.

Tilsvarende foretrækker 16,6 procent lejligheds-hoteller, når de vil holde ferie, mens de store internationale ferie-resorts mister terræn hos danskerne.

Samtidig oplever Apollo en stigende interesse for autentiske rejsemål med levende lokal kultur, charmerende kvarters-restauranter og oplevelser uden for de gængse turis-tstier.

Derudover definerer 12,5 procent af danskerne sig som “budgetchefer” – dem, der har godt styr på ferie-økonomien:

I dag handler luksus ikke længere om vandhaner af guld eller store hotel-suiter, men snarere om unikke oplevelser, man ikke kan få derhjemme,” forklarer Apollos danske salgsdirektør.

”For mange er det nærhed til mennesker, natur og lokal kultur, der gør ferien til noget helt særligt.” slutter han….

(Indledningsfoto er AI-genereret af Trends & Travel)

 

mar 17, 2026Leif Bomberg
SAS har grønt image i DanmarkNu er Basiskort for børn klar

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. marts 2026 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Trends, Turisme, Underholdningapollo rejser, danske turister har en eventyrer i maven, glenn bisgaard, Hvem er du i ferien?
Udvalgte rejseartikler
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Påskeferien er blevet billigere
Flere aflyser til Grækenland
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk