(Opdateret ) I den kommende nat er den gal igen. Klokken 0200 natten til søndag skal vores ure stilles en time frem, fordi vi så har indført sommertid. Samtidig får vi en times mindre søvn.
Den periode varer så frem til søndag den 27. oktober klokken 0300, hvor urene kan stilles tilbage, så vi har en ekstra time at snue i.
Siden 1996 bruger alle EU-lande dette tidsskifte, der blev indført for at spare strøm. Selve proceduren havde sin debut helt tilbage i 1916, hvor Tyskland og Østrig stillede urene tilbage første gang.
Siden 2018 diskuterer EU om at afskaffe sommer-/vintertid, fordi skiftet ikke længere giver nu energi-mæssige fordele. Snarere er skiftet til irritation for mange mennesker, der får smadret deres søvn-rytme.
For luftfarten har datoen dog også en anden vigtig betydning. Den markerer overgangen til sommer-fartplanen med nye ruter og nye afgangstider.
Sammen med EU skifter en række andre lande tiden i nat:
Det er bl.a. Albanien, Andorra, Bosnien og Herzegovina, Kosovo, Libanon, Liechtenstein, Marokko, Nordmakedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, San Marino, Schweiz, Serbien, Ukraine og Vatikanstaten.
Til gengæld har andre europæiske lande droppet tidsskiftet. Det er Island og Grønland, der ligger så langt nordpå, at deres sommerdage i forvejen er lyse i op til 21 timer.
Skiftet fra vinter- til sommer-tid betyder også, at flyselskaber indfører deres sommer-fartplan med ændrede ruter og afgangstider. (Foto: Skyler Smith / Unsplash)
De behøver ikke at få deres dage forlænget kunstigt, og i Grønland lever man derfor fast efter ”sommertid” hele året rundt.
I Rusland gik man til gengæld bort fra tidsskiftet fra oktober 2014. Her lever russerne i dag i konstant ”vintertid.”
Rigtigt forvirrende bliver det, når man opdager, at USA og Canada også har sommer-/vintertid, men på andre datoer end de europæiske.
Det samme gælder i lande som f.eks. Bahamas, Bermudas, Cuba, Iran, Israel og Mexico, der alle ligger på jordens nordiske halvkugle.
På den sydlige halvkugle fungerer tidssystemet på samme datoer som i EU og Danmark, men bare omvendt:
I dele af Australien og Chile, i New Zealand, Namibia, Paraguay og Uruguay skiftes til sommertid ved udgangen af september.
Helt anderledes igen med de lande, som ligger tæt ved Ækvator. For dem er et tidsskifte ikke relevant, fordi de har samme dagslængde året rundt.
Derfor skifter f.eks. Bolivien, Costa Rica, Indien, Indonesien eller Maldiverne ikke mellem sommer- og vintertid….
(Indledningsfoto til artiklen: Piro4D / Pixabay)
Skriv et svar