Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Indisk lavpris til København

Indisk lavpris til København

Indiens største flyselskab målt i passagertal åbner fra efteråret en ny direkte rute mellem København og Indien. En flyvetur, der varer godt otte timer

Hvilken by IndiGos langdistance fly til København vil starte og lande i i Indien, er ikke offentliggjort, men mon ikke det enten bliver Delhi eller Mumbai? Sidstnævnte hed i gamle dage Bombay.

I forvejen flyver Air India fem gange om ugen mellem København og Delhi, men der er stor forskel på de to indiske flyselskaber. Hvor IndiGo er lavpris, er Air India et ”full service” selskab.

IndiGo er inde i en heftig ekspansion i disse år. Alene i år ventes selskabet at åbne 10 direkte ruter til Europa, hvor København altså bliver den ene.

IndiGo køber også stor ind i nye fly hos Airbus og Boeing. Hver uge får selskabet leveret en ny maskine, så det regner med at nå 600 fly i 2030.

I første omgang vil IndiGo ikke benytte egne fly på ruten til København. I stedet lejer man Boeing 787-9 maskiner hos det kriseramte norske flyselskab Norse Atlantic Airways. (Foto: Mark Bess / Wikimedia)

Til sammenligning har SAS 133 fly og Norwegian 87. Lufthansa Group råder over 735, hvis man medregner alle datterselskaber som f.eks. Swiss, Austrian og Eurowings.

På trods af de mange fly i IndiGos hangarer har flyselskabet dog allieret sig med norske Norse Atlantic Airways om at betjene den nye Københavns rute i det første år eller to.

Det sker gennem en leasing aftale, hvor Norse stiller seks Boeing 787-9 maskiner til rådighed, som IndiGo kan benytte på sine nye lange ruter til og fra Europa.

Senere ventes IndiGo at hoppe over på egne Airbus A350 og Airbus A321 XLR maskiner, som efter planen bliver leveret i 2027.

Indernes ekspansion i Europa er allerede i fuld gang. Fra juli indledes med Mumbai til Manchester og Amsterdam. Derefter følger bl.a. London kort efter.

Når udvidelsen er færdig i slutningen af i år, vil IndiGo have over 50 internationale flyforbindelser. Dertil kommer et utal af ruter på sin kæmpestore hjemmebane i Indien.

(Indledningsfoto til artiklen: Airbus)

 

 

maj 31, 2025Leif Bomberg
Ny kæmpe hurtigere færdigDyrest at flyve alene

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. maj 2025 Flyselskaberindigo, Indisk lavpris til København, københavns lufthavn, norse atlantic airways
Udvalgte rejseartikler
Alt for mange rejser på ferie uden forsikring
Kendte film øger turismen
Flere aflyser til Grækenland
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk