Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Kan sociale medier gøre ferien kedelig?

Kan sociale medier gøre ferien kedelig?

I dag er det sjældent at tage på ferie uden at have lavet research i forvejen på destination og priser.

I gamle dage sad familien omkring stuebordet med atlas, leksikon, rejsebøger, avis-artikler, ferie-brochurer og globus for at finde frem til stedet, hvor den næste rejse skulle gå til.

Globus og atlas blev hurtigt afløst af internet, hvor man kunne søge nemmere og hurtigere på lande, kulturer, priser og destinationer. Via nettet er det også lettere at holde øje med aktuelle forandringer på rejsemålet, sammenligne flere destinationer med hinanden og finde billeder.

I dag dominerer sociale medier valget af rejsemål for rigtigt mange mennesker.

Faktisk siger to af tre, at de har oplevet at komme til en destination første gang – for blot at opdage, at det hele virker bekendt. Sikkert, fordi de har set beskrivelser, billeder og videoer i de sociale medier. Via dem bliver selv fjerne rejsemål som ens nabolag.

I gamle dage foregik der en meget mere alsidig og grundig forberedelse af ferierejsen. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Tallet stammer fra en ny analyse, som den internationale Hint App har foretaget blandt 10.684 voksne i Europa, USA, Canada og Latin-Amerika. Hint er en app med speciale i astrologi, horoskoper og hånd-læsning med over 25 millioner brugere. Den kan downloades både i Apple App Store og Google Play.

Ifølge den nye rundspørge kan ikke kun 68 procent genkende et ellers nyt rejsemål fra billeder, de har set i sociale medier. 64 procent har også aktivt søgt efter feriemålene via Instagram, Facebook, TikTok, X og co.

”Folk bruger online information til at reducere usikkerhed, før et eksperiment begynder,” forklarer Kirill Liakh. Han er adm. direktør for Hint App.

”Online tjekket kan gøre eksperimentet lettere at kaste sig ud, men det kan også gøre det første bekendtskab mindre spændende og slet ikke overraskende,” fortsætter hann.

Hint App’s analytikere siger, at det er oplagt at spørge Google eller AI-apps som ChatGPT eller Gemini om tips, hvad man skal se og foretage sig på et valgt rejsemål.

De fleste bruger i dag mobiltelefoner og sociale medier til at rapportere fra deres ferier. (Foto: Molly the Cat / Unsplash+)

Omvendt kan den gode gamle guide-bog på papir have den fordel, at man bruger mere tid på at lære om rejse-målet på forhånd. Den kan heller ikke vise alle billeder up-front, så ens fantasi og forventninger får et større spillerum.

Hint ved godt, at det er at gå lidt mod strømmen at fraråde internet til alle dele af ens ferie. Man har også andre – og ofte bedre – muligheder end ved at bruge en app på mobil, tablet eller laptop.

Hvis man bor på et hotel, kan det ofte være en fordel at spørge receptionisten om gode råd. Han eller hun har tit helt aktuelle tips og personlige erfaringer, som hverken internet, rejse-portaler eller apps har nået at få med.

Også byers turist-informationer kan være til stor hjælp. De har som regel folk ved skranken, der kender alt til lokale attraktioner, særligt gode områder til børn osv.

Lidt på samme måde kan barer i f.eks. hosteller og vandrehjem fungere. De er sociale centre, hvor man nemt kan udveksle erfaringer og gode råd med andre rejsende og lokale indbyggere.

Endelig anbefaler Hint App, at man går på opdagelse på egen hånd. På med vandreskoene, tag et bykort i lommen og tag afsted. I vil helt sikkert tumle ind i en spændende cafe eller en travl restaurant, en sjov butik eller et utraditionelt museum undervejs….

(Indledningsfoto: Vitaly Gariev / Unsplash)

 

jul 27, 2026Leif Bomberg
Maj er blevet populær til ferieEdinburgh indfører turist skat

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. juli 2026 Ikke kategoriserethint app, internet gør ferier forudsigelige, Kan sociale medier gøre ferien kedelig?, kirill liakh
Udvalgte rejseartikler
Flyv ikke over den Persiske Golf
Her vil danskerne helst giftes
Danmark sikker for solo turister
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Højttaler til lige under pladespilleren
  • Smadrer sociale medier børns lære-evne?
  • Samsungs næste FE model bliver dyrere
  • De er danskernes favoritter til streaming
  • Googles nye Pixel 11 kommer på onsdag
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk