Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Kender I verdens 10 største fly?

Kender I verdens 10 største fly?

I lørdags lettede verdens største fly – målt i vingespænd – for første gang. Stratolaunch gennemførte efterfølgende en flyvning på to en halv time over Mojave ørkenen i Californien.

Stratolaunch er skabt og finansieret af milliardæren Paul Allen, der stiftede Microsoft sammen med Bill Gates.

Allen hoppede hurtigt ud af software giganten og har siden brugt sine mange penge på projekter i uddannelse, naturbeskyttelse, kunst, sportshold,  sundhed, offentlig transport og grøn energi.

Desuden ejede Allen en af verdens største private yachter, som flere gange gennem årene har ligget fortøjet ved Langelinie i København.

Indtil i lørdags holdt denne gamle svend fra 1947 verdensrekorden som største fly – Howard Hughes’ legendariiske H-4 Hercules vandfly.

Allen døde i oktober sidste år – 65 år gammel – og nåede derfor ikke at overvære første gang, at hans kæmpebaby kom ud at flyve.

Stratolaunch er primært udviklet til at flyve små satellitter op og slippe dem løs mange kilometer over jord-overfladen. Det skal være en billigere og mere sikker metode end traditionelle raketter.

Det nye fly vækker opsigt af to grunde. Dels ligner det to fly, der er bygget sammen. Dels sætter det en ny verdensrekord i vingespænd. 385 fod eller godt 117 meter i bredden. Det vil de færreste lufthavne bryde sig om at håndtere.

Historisk interesserede vil vide, at Stratolaunch fortrænger et af luftfartens legendariske fly fra førstepladsen. Det er Howard Hughes gigantiske vandfly H-4 Hercules fra 1947.

 

Hercules flyet med kælenavnet ”Spruce Goose” kom kun op at flyve én gang – for 72 år siden. Det holdt både verdensrekorden i vingespænd og i vægt. Fra vingetip til vingetip målte H-4 godt 320 fod eller 97,54 meter.

Stratolaunch er en letvægter sammenlignet med den gamle vandflyver. På grund af sin konstruktion i næsten udelukkende kulfiber vejer Stratolaunch kun 226 tons og dermed også meget mindre end verdens nu næststørste fly – Antonov An-335 Mriya transporteren fra Ukraine.

På infografikken fra Statista kan I se en Top-10 over de 10 største fly i verdenshistorien – målt i vingespænd. Det største passagerfly i aktiv tjeneste – Airbus A380 – har ”kun” vinger på 262 fod – ca.  meter.

I forbindelse med test-flyvningerne i den forløbne weekend nåede Stratolaunch en højde på 17.000 fod (5.200 meter) og en tophastighed på 304 kilometer i timen (189 miles)….

Her er en oversigt over verdens største fly. (Infografik: Statista.com)

Her lander Stratolaunch igen i Mojave ørkenen efter godt to timers jomfru flyvning. (Foto: Stratolaunch)

 

apr 16, 2019Leif Bomberg
Sociale medier er med på ferieSpies betaler klima afgift for sine gæster

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

16. april 2019 Ikke kategoriserethughes h-4, Statista, stratolaunch, verdens største fly
Udvalgte rejseartikler
Nu bliver Venedig dyrere
Flere kvinder vælger toget
De farligste byer ved Middelhavet
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Det er dyrt at gå på slankekur
  • Sony er tilbage med luksus-telefon
  • Vi bruger offentlige apps mere end sociale medier
  • Tre gange så meget skærmplads til laptops
  • Selv docking stationer kan være pæne
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk