
Hvis I har planer om at tage til storbyer i udlandet og køre i bil dér, bør I nok tænke jer om en ekstra gang.
Find på noget andet som f.eks. tog og metro. De er garanteret hurtigere at komme frem i end at køre selv, tage en taxi eller satse på en bus.
Helt galt med vejtrafikken er det i London og omegn.
Ifølge en ny analyse fra navigator-specialisten TomTom må folk i London regne med at bruge 36 minutter og 20 sekunder for at køre 10 kilometer i den engelske hovedstad.
Det betyder, at bilister i London i gennemsnit sidder i kø og langsom trafik mindst 325 timer om året. Undervejs kører bilerne med 14 kilometer i timen i snit i myldretiden.
Fire europæiske storbyer placerer sig i TomToms Top-8 hitliste over dem, der har den sløveste gadetrafik i verden.
Ud over London er det Dublin i Irland, Milano i Italien og Bukarest i Rumænien. I den “hurtigste” af de fire tager det 27 minutter og 20 sekunder at køre 10 kilometer på en hverdag.

(Infografik: Statista.com)
København ligger på en mere moderat 68. plads med en køretid på 16 minutter og 50 sekunder. Det giver en pæn gennemsnits-hastighed på 30 km/t og 150 timer om året bag rattet.
Præcist lige så lang tid tager det at køre 10 kilometer i Aarhus. Her kan man sågar regne med at køre 31 kilometer i timen i snit. Aarhus ligger dermed på en global 71. plads.
Aarhus er knap så langsom. En køretid på
Når man har set billeder af trafikken på veje og gader i Indien – eller måske selv har opdaget det – kan det næppe undre, at verdens mest befolkningsrige land har to repræsentanter med på hitlisten.
De mest konstante trafikpropper har Bangalore, som er endt på TomToms andenplads I 2022 med en gennemsnits-køre tid på 29 timer og 10 sekunder for 10 kilometer. Lidt hurtigere går det i Pune.
TomTom bygger sin analyse på data fra bilers navigations-systemer, som selskabet har indsamlet anonymt.
De afslører bl.a, at folks tilbagevenden på arbejdspladsen sidste år efter Corona pandemien har betydet øget køretid i to af tre storbyer.
Den nye undersøgelse omfatter 390 storbyer i 56 lande….
(Indledningsfoto til artiklen: Alvaro Reyes / Unsplash)
Skriv et svar