Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Kuffert bliver til klædeskab

Kuffert bliver til klædeskab

De fleste rejsekufferter er ikke kun besværlige at pakke, når man forsøger at få så meget med som muligt, uden at tøjet krøller.

De tvinger en også til at tømme deres indhold ud over hele hotelværelset, når man er ankommet til sit bestemmelsessted. Blot for at finde netop den skjorte eller bluse, man ønsker at tage på.

Selvfølgelig findes der også mennesker, som er så grundige og organisatorisk dygtige, at de får alt det nødvendige ind og ud ad kufferten med pressefolder i orden og tøjet helt glat.

De udgør dog kun et mindretal blandt de over en milliard passagerer, som hvert år tager flyet udenlands.

(Foto: Drobe Luggage)

Resten kunne måske godt have glæde af den nye Drobe kuffert, der fungerer som et bærbart og mobilt klædeskab.

Rent fysisk fylder Drobe ikke mere end en normal rejsekuffert. Indholdet virker blot mere gennemtænkt og praktisk for den travle rejsende.

Navnet Drobe er hentet fra det engelske ord for klædeskab – wardrobe – men kan faktisk meget mere.

Når Drobe er lukket, ligner den de fleste andre moderne kufferter – med hjul, træk-håndtag og bygget i aluminium.

(Foto: Drobe Luggage)

Bliver Droben åbnet, forvandler den sig totalt. Kuffertens indhold splittes op i enkelt-dele og moduler.

Komplet med ed tre separate afdelinger og en bøjestang, hvor man kan hænge sine jakker, skjorter, kjoler osv op på.

Måske allerbedst: Drobe brugere behøver aldrig at pakke ud. Drobe bliver ens lille klædeskab, der kan bruges både derhjemme og på rejser.

Drobe er også grundlæggende anderledes end andre kufferter. De bliver nemlig alle åbnet på samme måde – som en muslinge-skal.

(Foto: Drobe Luggage)

Modsat normale rejsekufferter skal Drobe ikke først lægges ned, før den kan åbnes som en kæmpemæssig bog.

Droben kan åbnes, mens den står op lodret: Man skal blot trække i bære-håndtaget, der så trækker hele kuffertens indhold op som med en lineal.

Samtidig folder de tre afdelinger ud som hylder i et klædeskab. Øverste del indeholder også et folde-ud spejl, så din kuffert kan forvandles til et mobilt make-up bord,

Håndtaget helt i top kan man tilmed benytte som et sted, hvor man hænger sit brugte tøj som jakkesæt, kjoler, trøjer osv. Alt det, som man normalt hænger over en stol eller lægger i en separat pose.

Drobe er designet og bygges i Norge, men har vakt opsigt i store dele af verden. Kufferten har f.eks. bade høstet en European Product Design Award og vundet førsteprisen ved New York Product Design Awards.

Udviklerne har ikke kun tænkt i nye ideer og anderledes måder at gøre tingene på. Det færdige produkt skal også være lavet af de bedste materialer, der kan genbruges.

Alle elementer i Drobe – fra skallen i aluminium til det mindste indendørs beslag – er let at udskifte og kan nemt repareres.

Når man så engang med tiden er parat til at udskifte sin Drobe med en ny, kan den gamle sendes retur til fabrikanten i Norge, hvor alle dele genbruges og ender i en ny kuffert.

(Foto: Drobe Luggage)

Og apropos materialer – selve kufferten er fremstillet i ægte aluminium i fly-kvalitet. Håndtagene er lavet af svensk læder.

Hjulene er letløbende og tavse. Låsen er TSA-godkendtm mens den anvendte plastik er af HDPE typen, som kan genbruges.

En sjov lille detalje er, at kuffertens indvendige beklædning er skabt af et stof, som langsomt får en smuk patina. Den ser ud, som om man har været verden rundt.

Drobe kan i øjeblikket forudbestilles til en introduktions-pris på 465 dollars eller godt 3.100 danske kroner. Normalt ligger prisen på 775 dollars eller ca. 5.200 kroner plus 55 dollars for et sæt hjul….

(Indledningsfoto til artiklen: Drobe Luggage)

(Foto: Drobe Luggage)

(Foto: Drobe Luggage)

Man kan skræddersy sin Drobe kuffert både i farver og indretning. (Foto: Drobe Luggage)

 

 

apr 20, 2025Leif Bomberg
Ny Disney kæmpe er i vandetGotland vil se flere danskere

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

20. april 2025 Livsstil, Rejsetingdrobe kuffert, drobe luggage, Kuffert bliver til klædeskab
Udvalgte rejseartikler
Her er de 10 mest stressende lufthavne
Her er de dyreste byer i verden at bo i
Brasilien laver interrail på fly
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Super hurtig gamer mus kan nu købes
  • Microsoft dropper printer support i Windows
  • Her er robotternes helt store gala show
  • Over fire timers daglig skærmtid skader børn
  • Dyrere at streame tv og film
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk