Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Lange omfavnelser forbudt

Lange omfavnelser forbudt

Lufthavnes afgangs- og ankomst-haller er som regel fyldt med mennesker, der enten skal sige farvel og god tur til familie-medlemmer og venner eller omvendt ønske dem velkommen tilbage fra rejsen.

I nogle lufthavne bliver disse omfavnelser ligefrem for meget. De skaber forstoppelser i trafikken.

Som den vist nok første i verden har Dunedin Airport i New Zealand derfor udstedt regler for, hvor længe folk må stå og omfavne i lufthavnen. Tre minutter er maksimum.

“Max hug time 3 minutes. For fonder farewells please use the car park,” står der på store skilte I den lille lufthavns afgangshal.

Lufthavnen siger, at tre minutter for en omfavnelse må være mere end rigeligt, og at omfavnelser tager i gennemsnit 20 sekunder.

(Foto: Dunedin Airport / Instagram)

Initiativet var egentlig ment som en humoristisk påmindelse, fordi lufthavnen ofte oplever parkerede biler foran indgangen, når deres passagerer står og omfavner hinanden inde i afgangshallen.

Ikke alle new zealændere har dog opfattet den sådan. De har skabt et mindre opløb i de sociale medier:

“How much is the fine if I hug longer??” skriver en person på Reddit. En anden kommenterer blot med et “Bruh”.

Dunedin Airport ligger I New Zealands sydlige del og har godt 900.000 passagerer om året.

Lufthavnen svarede på social media stormen ved at poste et billede af sin direktør Daniel De Bono  i en tæt omfavnelse foran et af advarsels-skiltene….

(Indledningsfoto til artiklen: Molly the Cat / Unsplash+)

 

okt 30, 2024Leif Bomberg
Primo øger til omkring AthenHvert 7. fly forsinket i Danmark

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. oktober 2024 Lufthavne, Underholdningdunedin airport, lange omfavnelser, Lange omfavnelser forbudt, new zealand
Udvalgte rejseartikler
TikTok er den nye søgemaskine til rejser
Unge holder ferie for lånte penge
Mindre farligt at rejse til Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Kun disse iPhones får Siri AI
  • Nu kører krokodillen ræs i elbiler
  • Husk at læse min Trends and Travel rejseblog
  • ChatGPT bliver bedre til samtaler
  • Den tynde iPhone bliver bedre
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk