Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Langt fra enighed om flyveledere

Langt fra enighed om flyveledere

(Opdateret) Flyrejsende til og fra danske lufthavne må fortsat væbne sig med tålmodighed. De kommer også til at opleve forsinkelser og aflysninger i den kommende tid.

De danske flyveledere og deres arbejdsgiver Naviair står nemlig meget langt fra hinanden efter de seneste forhandlinger mellem parterne.

I aftes afviste medlemmerne af flyveledernes fagforening DATCA énstemmigt det udspil, som Naviair var kommet med. Forslaget hverken afhjælper krisen på kort eller længere sigt.

Selvom det efterhånden er et stykke tid siden, at Corona pandemien var overstået, er det ikke lykkedes at skaffe flyveledere nok til at bemande de mange åbne stillinger hos Naviair.

Alene i april er flyvelederne i Københavns Lufthavn mødt ind til en daglig underbemanding på 20 til 30 procent. Det svarer til, at der mangler seks flyveledere pr. vagt alene i Danmarks største lufthavn – fortæller DATCA

Manglen på flyveledere fører uundgåeligt til forsinkelser og aflysninger. Indtil videre har de kostet flyselskaberne over 120 millioner kroner i 2023.

Naviair og flyveledernes fagforening DATCA er uenige om, hvorvidt flyveledere flygter fra Danmark for at finde bedre lønnede jobs i udlandet. (Foto:StudentScholarships.org)

Situationen vil blive endnu værre, når sommertrafikken med ferier for alvor går i gang om nogle uger, spår DATCA.

Naviair er slet ikke enig med flyveledernes vurdering. Maj ser således markant bedre ud end april, og Naviair har ca. 90 procent af de flyveledere, som der er behov for til at håndtere trafik-niveauet i sommer-månederne.

Desuden ser det ikke ud, som om Naviair synes, det er særlig alvorligt, at næsten halvdelen af de 19.200 flyvninger var forsinket med mere end kvarter, som startede eller landede i København i april.

Ifølge Naviair kan trafikken ind og ud af Københavns Lufthavn igen blive rettidig, hvis flyvelederne påtager sig nogle få ekstra-vagter om måneden. De vil så svare til en arbejdsuge på under 40 timer.

Naviair er et stats-ejet selskab, der står for kontrollen af luftrummet over Danmark, Færøerne og delvis over Grønland.

Flyvelederne kontrollerer også starter og landinger i de danske lufthavne i Kastrup, Roskilde, Aalborg, Aarhus, Billund og Rønne.

De danske flyvelederes fagforening DATCA håber fortsat, at der kan findes en holdbar løsning snart. Ellers vil der blive kaos i de danske lufthavne, når sommerferie-travlheden sætter ind.

”I de seneste dage har vi haft konstruktive drøftelser med Naviair. Alligevel må vi desværre erkende, at vi fortsat står meget langt fra hinanden,” siger Esbern Blum. Han er formand for DATCA.

Kontroltårnet i Københavns Lufthavn på billedet og det fælles kontrolcenter for danske lufthavne mangler flyveledere. En situation, som også flere andre lande slås med.  (Foto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

”Flyvelederne ønsker en langsigtet løsning for Naviair som selskab, så dansk lufttrafik er sikret flere år frem i tiden. For os virker det, som om situationens alvor slet ikke er gået op for Naviair,” fortsætter han.

De danske flyveledere nævner endnu ikke strejker som en mulig konsekvens af den store uenighed med deres arbejdsgiver.

På den anden side kan flyvelederne jo bare kaste et blik sydpå til f.eks. Frankrig, hvor deres kolleger har haft 50 strejke-dage og arbejds-nedlæggelser siden nytår.

Hos Naviair ser man helt anderledes på den tilspidsede forhandlings-situation:

”Vi tager situationen meget alvorligt og beklager de aktuelle forsinkelser i Københavns Lufthavn. Vi har lagt en vagtplan for sommeren og kan konkludere, at behovet for ekstravagter i de kommende måneder er begrænset,” forklarer Thorsten Elkjær. Han er trafikdirektør i Naviair.

Til det siger DATCA’s formand Esben Blum:

”Vi er fortsat klar til at forhandle med Naviair for at finde løsninger. Vi er villige til at diskutere om vores medlemmers sommerferie og feriedage, så Naviairs vagtplaner kan hænge sammen i sommerferien, hvor der er ekstra pres på,” understreger Esben Blum.

(Indledningsfoto til artiklen: ICAO / Twitter)

 

 

 

 

 

 

maj 2, 2023Leif Bomberg
SAS åbner rute til BangkokSlut med Corona-pas til USA

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. maj 2023 Ikke kategoriseret, Lufthavnedatca, flyveledere, naviair
Udvalgte rejseartikler
De 20 fedeste gader i verden
Pas på hvad I tager med fra udlandet
Aalborg klar med rejse festival
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Lækager fra AI er blevet en stor risiko
  • Roborocks støvsugere endnu mere effektive
  • Slankekurene breder sig
  • E-Boks får kunstig intelligens til Apple
  • 2016 nostalgi er in i de sociale medier
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk