Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Lille London lufthavn må udvide

Lille London lufthavn må udvide

Alle, der har rejst til London med fly, har erfaret på egen krop, at der er laaangt fra de store lufthavne og ind til centrum i den engelske hovedstad.

Der er dog én undtagelse. Nemlig, hvis man har været så heldig at få en flyafgang til den lille London City Airport.

Den ligger 10 kilometer øst for London City og fem kilometer fra den britiske hovedstads finans-center Canary Wharf.

Af samme grund har lufthavnen måttet acceptere kraftige begrænsninger på grund af støj og forurening. Flyene er også små i sammenligning med f.eks. dem i London Heathrow

Indtil nu har London City Airport haft maksimalt 6,5 millioner passagerer om året gennem sine kun 15 gates.

Til sammenligning havde Londons største lufthavn – Heathrow – over 79 millioner rejsende sidste år.

London City Airport har længe kæmpet for at få lov til at udvide, og den kamp ser nu ud til at lykkes.

London City Airport ligger meget tættere på downtown end Londons fem andre lufthavne. (Foto: London City Airport)

I hvert fald meddeler det britiske transport-ministerium, at lufthavnen får lov til at øge sit passagertal til ni millioner om året.

Samtidig kan London City Airport åbne tre ekstra morgen-flyvninger på hverdage.

Til gengæld har lufthavnen ikke fået lov til at udvide sine åbningstider. Lige nu har den åben fra klokken 04:45 til 22:00 på hverdage, 04:45 til 13:00 på lørdage og 10:45 til 22:00 på søndage,

London City Airport  har omkring et dusin faste ruter til andre destinationer i Storbritannien og Europa.

Flyselskaber i den lille lufthavn er bl.a. KLM, Lufthansa, Luxair, British Airways, Swiss, ITA og LOT Polish Airliness.

Til og fra Danmark er der kun en direkte rute i Billund med Sun-Air for British Airways. For nogle år tilbage fløj SAS også mellem København og London City Airport.

Til sidst kan jeg måske lige nævne, at London har seks internationale lufthavne:

Heathrow (LHR), Gatwick (LGW), Luton (LTN), Stansted (STN), Southend (SEN) og City Airport (LCY)….

(Indledningsfoto til artiklen: London City Airport)

 

aug 21, 2024Leif Bomberg
St. Tropez træt af turisterPå gåben i Stockholms skærgård

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

21. august 2024 Ikke kategoriseretLille London lufthavn må udvide, london city airport
Udvalgte rejseartikler
Maj er blevet populær til ferie
Rekord-koldt i New Zealand
Bliv væk fra Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Foldbar iPhone Ultra får seks dyre luksus fætre
  • Størst i elbil-opladning hos bolig-foreninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
  • Vigtigt søkabel fylder 50 år
  • Microsoft sænker RAM-krav til Windows
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk