Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home London lufthavn fjernstyres

London lufthavn fjernstyres

Normalt tror man, at lufthavnenes kontrol-tårne er fuldt bemandede med årvågne flyveledere, der holder styr op ankommende og afgående fly på en sikker måde.

Sådan er det også i de fleste lufthavne, men ikke i alle. Flere og flere lader sig nemlig fjernstyre fra kontrol-centre, der fysisk ligger langt fra flyene. I stedet er de anbragt i datacenter lignende byggerier mange kilometer borte.

Som den første større lufthavn i verden indfører London City Airport allerede her til sommer et såkaldt Remote Tower System.

Flyvelederne sidder her 115 kilometer væk fra lufthavnen – i den lille by Swanwick. Kontakten med lufthavnen sker via et stort antal kameraer med 360 graders blik på alt, hvad der foregår i London City Airport.

Ved hjælp af videokameraer og et panorama billede på skærme kan flyveledere fjernstyre trafikken i en lufthavn, (Foto: Saab)

Ifølge lufthavnen forbedrer systemet både sikkerheden og sparer mange penge i omkostningerne til infrastruktur og vedligeholdelse. Desuden skal flyvelederne kunne arbejde mere effektivt end før.

Den nye fjernstyring er leveret af svenske Saab Digital Air Traffic Solutions, der tidligere har prøvekørt systemet i mindre svenske lufthavne som Sundsvall og Örnsköldsvik.

Remote Tower Systems testes i flere europæiske lande. I Tyskland er det f.eks. i Saarbrückens lufthavn, som danske DAT har ruter til og fra.

Flyvelederne, der styrer trafikken i Saarbrücken i det sydvestlige hjørne af Tyskland, sidder mange hundrede kilometer borte. Nemlig i Leipzig i det tidligere Østtyskland…

(Indledningsfoto til artiklen:Saab)

London City Airport er den første større lufthavn i verden, der fjernstyres fra et datacenter mange kilometer borte fra start- og landingsbanerne. (Foto: Bombardier)

Kontroltårnet i London City Airport er erstattet af dusinvis af video kameraer, der sender billeder til flyvelederne i et datacenter mange kilometer derfra. (Foto: Saab)

 

 

 

 

maj 19, 2021Leif Bomberg
Strid om EU’s Corona-pasPå vægten før flyafgang

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

19. maj 2021 Lufthavnefjernstyret kontroltårn, london city airport, Saab Digital Air Traffic Solutions
Udvalgte rejseartikler
Pas på hvad I tager med fra udlandet
Danskere foretrækker hjemlig hygge
De 20 fedeste gader i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • IKEA vil nu også være elselskab med grøn strøm
  • Danmark får grønt AI datacenter
  • Sony lader Kina gigant bygge sine berømte tv
  • Microsoft, Sony og Nintendo beskytter bedre
  • EU vil smide Huawei og ZTE ud
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk