
Det er ikke mere end et år siden, hvor Tysklands store flyselskab Lufthansa var ret forsigtig i sine prognoser for fremtiden efter Corona pandemien.
Samtidig måtte Lufthansa aflyse i tusindvis af afgange, fordi der var kaos i lufthavnene. På grund af personale-mangel tog det ofte flere timer for passagerer at komme igennem check-in og Security, og så kunne flyene heller ikke afgå til tiden.
Her til morgen er der helt anderledes optimistiske toner at høre fra Lufthansa: Flyselskabet meddeler nemlig, at det i 2022 havde sit første overskud efter to katastrofe-år med Corona.
Knap seks milliarder kroner tjente Lufthansa sidste år. Meget bedre tal end i 2022, hvor flyselskabet havde et underskud på 16,3 mia. kroner.

Efter to katastrofe-år med Corona giver Lufthansa igen solide overskud. (Foto: Lufthansa)
Regnskabet i Lufthansa Group omfatter ikke kun Lufthansa, men også gruppens datterselskaber som f.eks. Swiss, Eurowings, Air Dolomiti og Austrian.
Tilsammen transporterede de godt 102 millioner passagerer i 2022. Det er dobbelt så mange som i Corona-året 2021. Samtidig steg Lufthansas omsætning med 95 procent!
Her i 2023 kan det blive til mange flere. Ikke kun, fordi passagertallet stiger i alle gruppens selskaber. Men også fordi Lufthansa i øjeblikket forhandler med regeringen i Rom om at overtage det italienske flyselskab ITA.
Den boblende optimisme hos Lufthansa slap allerede løs i går torsdag, hvor tyskerne meldte du, at man ville købe 22 nye fly til de lange interkontinentale ruter.

Lufthansa udbygger sine lange distancer. Til det formål har flyselskabet bestilt otte ekstra Boeing 787-9 Dreamlinere. (Foto: Lufthansa)
Det drejer sig om syv ekstra Boeing 787-9 maskiner plus 15 Airbus A350 – blandt dem for første gang 10 eksemplarer af den nye og større A350-1000 model.
Samtidig afslører Lufthansa, at man igen ser en god fremtid for verdens største passagerfly – Airbus A380.
Det havde Lufthansa ellers skrottet, fordi der ikke længere var behov for kæmpefly. Trenden i luftfart gik efter flere små maskiner.
Men som salig statsminister Jens Otto Krag sagde i sin tid: Man har en mening, indtil man får en ny.

Lufthansa er et af de få store flyselskaber i Europa, der fortsætter med at bruge Boeings 747 Jumbo. (Foto: Nick Herasimenka / Unsplash)
Ud fra dette princip vendte Lufthansa på en tallerken i sommeren 2022. Nu blev Airbus A380 igen taget ud af mølposen, og de første par eksemplarer er i mellemtiden kommet på vingerne igen.
I forbindelse med årsregnskabet nævner Lufthansa ikke A380 specifikt, men kæmpeflyet står heller ikke på listen over flytyper, som Lufthansa vil farvel til.
Med andre ord vil Lufthansa formentlig bruge A380 i adskillige år endnu. Det samme gælder for den endnu ældre Boeing 787-800 Jumbo.
Den har de fleste andre flyselskaber inklusive British Airways skrottet. Men ikke Lufthansa. Ifølge flyselskabets topchef Carsten Spohr vil Lufthansa flyve med jumboen til langt ind i 2030’erne.

Lufthansa har for første gang købt Airbus’ nye og største model af A350.. Den hedder -1000 som efternavn. (Foto: Airbus)
Til sidst lige en liste over flytyper, som vi ikke længere vil se med Lufthansa logo på i løbet af de kommende måneder:
Det er de ældre Airbus A340-300 og -600, Boeing 777-200, Boeing 767-300, Airbus A330-200 og Boeing 747-400….
(Indledningsfoto af Airbus A380 til artiklen: Mathew Browne / Unsplash)
Skriv et svar