Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Mange flere kører med tog

Mange flere kører med tog

Danskerne har åbenbart haft et nytårs-forsæt om at køre mere i tog, for DSB har haft en markant vækst i antallet af togrejser her i de to første måneder af 2024.

26,9 millioner togbilletter blev solgt i januar og februar, hvilket er syv procent flere end i samme periode for et år siden.

Den gode trend fra 2023 ser dermed ud til at fortsætte ind i det nye år. Sidste år rejste 162 millioner med tog – en fremgang på ni procent.

Især de stor-københavnske s-tog lokker mange nye rejsende på skinner. Indtil videre har 1,4 millioner kørt med de røde tog her i 2024.

Årets indtil videre travleste dag var den 14. januar. Det var datoen, hvor dronning Margrethe abdicerede, og Danmark fik en kong Frederik den 10.

På denne historiske dato havde s-togene over 240.000 rejsende. Næsten 90.000 flere end på en normal søndag.

DSB kan samtidig glæde sig over, at s-togene kører flot til tiden. Den såkaldte punktlighed ligger pænt over 96 procent.

Punktligheden måles på andelen af passagerer, der ankommer til deres destination med mindre end tre minutters forsinkelse.

I DSB’s fjern- og regional-tog ligger punktligheden indtil videre over målet på 75 procent. I februar var den på 81,3 procent. I januar noget lavere på grund af bl.a. snestormen….

(Indledningsfoto til artiklen: René Strandbygaard / DSB)

 

 

 

mar 15, 2024Leif Bomberg
Norwegian tæt på udsolgt i påskenPå søndag er den irske ”Paddy’s Day”

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. marts 2024 togrejser, Trendsdsb, s-tog, stor passager fremgang
Udvalgte rejseartikler
Pas på hvilke flybilletter du køber
Hvor mange drikkepenge skal man give
Danskerne opdager Albanien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Realme har nyt og billigt bæst på vej
  • Når iPhone og Android kan snakke sammen
  • Her er verdens stærkeste bærbare pc
  • NVIDIA vil erobre vores pc’er
  • To dømt for salg af falske Apple ting
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk