Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Med en kuffert til månen

Med en kuffert til månen

Kun meget få mennesker har haft den oplevelse af besøge månen – med den nu afdøde amerikaner Neil Armstrong som den første.

Mange flere drømmer at rejse en tur til vores månen. Nok ikke for at tjekke, om den er lavet af ost som i gamle børnebøger, men for at udnytte at rumfarts-turismen for alvor har taget fat i år.

Hvis man gerne vil markere, at månen er ens store hobby – eller bare vil have en kuffert, der er let at kende på lufthavnens transportbånd – har tyske Rimowa det helt rigtige.

(Foto: Rimowa)

Rimowa er god til at lave special-udgaver af sine velkendte kufferter med bølget aluminium, der markedsføres sammen med f.eks. modefirmaer og kunstnere.

Det seneste nye påfund er Original Cabin Moon trolley’en, som Rimowa har printet i en farve og mønster, der skal være en direkte kopi af månens overflade.

Langs siderne er der dekorationer i sølv, rødt og hvidt. Desuden er bagage-mærket designet i samme materiale som de amerikanske astronauters rumdragter.

Rimowa fremstiller kun 750 eksemplarer af månekufferten. (Foto: Rimowa)

Rimowa fremstiller kun 750 eksemplarer af deres måne-kuffert. Som en markering af, at der er 750.000 kilometer fra Rimowas hovedkvarter i Kóln, hvis man rejser frem og tibage derfra og til månen på netop den dag, Cabin Moon kommer til salg i butikkerne den 10. november.

Den måne-rigtige kuffert er ellers, som Rimowa er flest. Det vil sige de samme aluminium materier, samme ”multi-wheel” system og samme indretning i både og solide materialer.

Tidligere har Rimowa i øvrigt bygget limiterede kollektioner, hvis ydre kopierer overfladerne på Mars og Merkur. Begge er blevet store samler-objekter….

(Indledningsfoto til artiklen: Rimowa)

(Foto: Rimowa)

(Foto: Rimowa)

okt 31, 2021Leif Bomberg
Vil I spise grønt på rejsen?Kan du pynte et cruise-skib?

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. oktober 2021 RejsetingKuffert, original cabin moon, rimowa
Udvalgte rejseartikler
Er lysten til ferie ved at forsvinde?
Flyskræk overstiger fornuft
Uber app kan nu booke hotel
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
  • Nu kommer Trumps egen telefon
  • Smart powerbank til den bærbare pc
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk