Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Meget dyrere at parkere i Paris

Meget dyrere at parkere i Paris

Hvis I har planer om at tage til Paris i egen bil, må I hellere forberede jer på, at det bliver dyrt.

Store biler med udenlandske nummerpladser skal nemlig betale markant højere p-afgifter her fra oktober.

Med større biler mener franskmændene f.eks. SUV’er og mange elbiler. Mere præcist gælder de nye p-afgifter benzin- og hybrid-biler fra 1,6 tons og elbiler over to tons.

Ifølge den tyske bilist-organisation ADAC er de nye p-regler i Paris indført efter en borger-afstemning.

Den gælder kun udenlandske biler – ikke parisernes egne.

Det er kun større biler over 1,6 tons og på udenlandske nummerplader, som er omfattet af de voldsomme parkerings-stigninger i Paris. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Derfor gælder det for turister i bil at finde en plads i et parisisk p-hus. De er nemlig ikke omfattet af de nye afgifter.

Omvendt regner mange med, at ejerne af p-husene vil benytte anledningen til selv at score ekstra ved at forhøje deres priser.

Mere konkret er p-afgifterne tre-doblet siden i går. Tidligere lå prisen på seks euro i timen i det indre Paris. Nu er den røget op på 18 euro eller ca. 135 danske kroner i timen.

Rigtig dyrt bliver det, hvis man vil parkere i lidt længere tid:

Så koster fire timers parkering i downtown Paris 117 euro eller ca. 880 kroner siden den 1. oktober. Seks timer skal man bløde 225 euro eller ca. 1.700 kroner for!

P-husene i Paris er ikke omfattet af de nye p-afgifter, men alle forventer, at de også vil sætte priserne op. (Foto: Mathurin Napoly / Unsplash)

ADAC skriver, at det endnu ikke er klarlagt, hvordan de parisiske p-vagter vil tjekke, om de udenlandske biler er omfattet af de nye regler eller ej.

Kontrollen kan nemlig ikke foretages automatisk, fordi p-vagternes systemer så skal have online kontakt med de danske eller andre landes nummerplade-registre. Dét har de ikke lige nu.

Normalt kan udenlandske bilister indtaste deres bils registrerings-nummer i p-automaterne langs Paris’ gader og veje.

Snyder man med p-billetten, holder i længere tid end tilladt eller undlader helt at købe en p-billet, vanker bøder mellem 150 og 225 euro….

(Indledningsfoto til artiklen: Lisa Kitano / Unsplash)

 

 

okt 2, 2024Leif Bomberg
Rekord-mange bruger Københavns LufthavnBerømt badestrand gen-åbnet

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. oktober 2024 Rejser, RejsetingMeget dyrere at parkere i Paris, p-afgifter i paris, udenlandske biler
Udvalgte rejseartikler
Her er de 10 bedste strande i Europa
I marts falder prisen på flybilletter
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk