Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Mød beredskabet i Københavns Lufthavn

Mød beredskabet i Københavns Lufthavn

Tv-serier om lufthavne, krydstogter og rejser i det hele taget er i høj kurs hos publikum.

Derfor vises de på flere danske tv-kanaler. Både som genudsendelser og som helt nye optagelser. Med handlinger fra udlandet eller danske destinationer.

En af dem åbner igen her til aften klokken 20, hvor Kanal 5 og Discovery+ sender anden sæson af ”Lufthavnens Beredskab”.

(Foto: Warner Bros Discovery)

I de enkelte afsnit er seerne med hele vejen rundt, når sikkerheds-folkene i Københavns Lufthavn rykker ud til nødlandinger, uheld eller ulykker samt ophedede situationer.

Med 26 millioner passagerer årligt har København Nordens travleste lufthavn. De – og de mange fly – bliver overvåget håndteret af professionelle hjælpere i Security Guards, Rescue og Fire Fighting.

I tv-afsnittene ser reporterne fra Nordisk Film TV med i lufthavnens Operationscenter, hvor man døgnet rundt overvåger et areal på 12 kvadrat-kilometer ved hjælp af flere end 2.000 kameraer.

Seerne er bl.a. med, når Security-holdet skal have en mand gennet ud af et passagerfly, fordi han har røget i kabinen. Det er en alt andet end let opgave, fordi manden er rasende og kan være til fare for både flypersonale og sikkerhedsfolk.

(Foto: Warner Bros Discovery)

I et andet afsnit følger man en helikopter, der egentlig skulle være landet på Rigshospitalets tag, men måtte undvige til lufthavnen på grund af tæt tåge over København.

I den forbindelse skal Security sørge for, at en ambulance kan køre ind på lufthavnens område uden at komme i karambolage med de mange startende og landende fly. Det foregår i tæt kommunikation med flyvelederne i kontroltårnet.

Endelig omfatter sikkerheden også den del af Security, som vi alle har oplevet, når vi skulle ud at flyve. Det er person- og håndbagage-kontrollen med skannere, tømte lommer, støvler der skal tages af og diskussionen med personalet om væsker, spray, lommeknive, mobiltelefoner, laptops osv….

(Indledningsfoto til artiklen: Warner Bros Discovery)

(Foto: Warner Bros Discovery)

 

feb 13, 2024Leif Bomberg
Tag på pigetur på krydstogtOslo har fået hotel med fem gamer-værelser

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

13. februar 2024 Ikke kategoriseretkøbenhavns lufthavn, lufthavnens beredskab, tv-serie, warner bros discovery
Udvalgte rejseartikler
Hamburg får dansk stats-opera
Mallorca strammer flere strand regler  
Aalborg får ny flyrute sydpå
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OiSTER vil forsikre SIM-kort
  • Australien forbyder sociale media
  • Robot-støvsugeren hitter under juletræet
  • Mon fortidens walkman er på vej tilbage?
  • Store forskelle på 5G dækning i Danmark
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk