Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nok en flydende storby på havet

Nok en flydende storby på havet

Trends i den hurtigt voksende krydstogt-industri går i øjeblikket tre (sø)veje:

Den ene er stadig større skibe, som efterhånden har udviklet sig til flydende storbyer med over 10.000 mennesker ombord, når man lægger gæster og besætning sammen.

Den anden trend går den præcist modsatte vej. Nemlig mindre og mere niche-prægede krydstogtskibe. F.eks. til et kræsent luksus-publikum eller kun med voksne ombord og ingen børn.

Det nye kæmpeskib vil krydse rundt på verdenshavene med op til 9.000 mennesker ombord. (Foto: Royal Caribbean International).

Den tredje er så ekspeditions-skibe, som sejler krydstogt-gæster hen, hvor turister ellers aldrig kunne komme. Feks. Antarktis eller Grønland.

Verdens største krydstogt-rederi – målt i omsætning – satser helt åbenlyst, at det er størrelsen, der gør det.

Royal Caribbean International har nemlig netop bestilt sit syvende skib i sin enorme Oasis klasse. Det skal bygges på det franske værft Chantiers de l´Atlantique og så færdigt i 2028.

Det endnu unavngivne krydstogtskib bliver 362 meter langt og kan maksimalt huse 6.788 passagerer. Dertil skal lægges en besætning på 2.290.

Som sine seks søsterskibe vil også det nye være fyldt med underholdning til hele familien. (Foto: Royal Caribbean International)

 

Nybygningen bliver dermed et direkte søsterskib til ”Utopia of the Seas”, som ventes at gå i drift her i sommeren 2024. Begge skibe sejler med flydende naturgas (LNG) i de store motorer.

Det første af Royal Caribbeans Oasis Klasse skibe stod færdigt i 2009. Det var ”Oasis of the Seas”. Året efter fulgte så ”Allure of the Seas”. De blev bygget hos Meyer Werft i finske Turku.

Fra 2016 skiftede Royal Caribbean til det franske værft i Saint Nazaire. Herfra kom så ”Harmony of the Seas, ”Symphony of the Seas”, “Wonder of the Seas”, “Icon of the Seas” og senest “Utopia of the Seas”….

(Indledningsfoto til artiklen: Royal Caribbean International)

 

 

 

 

 

feb 19, 2024Leif Bomberg
Grønnere fly giver dyrere billetterDobbelt så mange flyrejsende i 2042

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

19. februar 2024 Krydstogteroasis klasse skibe, royal caribbean
Udvalgte rejseartikler
Europas bedste til solo rejsende
De 20 bedste byer i Europa til god mad
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk