I går gik lavpris-specialisterne fra Norwegian for første gang på vingerne til Krabi i Thailand og Aqaba i Jordan, der begge vil blive serviceret fra København i vinter halvåret.
Norwegian flyver i forvejen direkte til Bangkok, og det giver nye kombinations-muligheder for de ferie-rejsende, der gerne vil opleve mere af Thailand.
De kan f.eks. flyve med Norwegian til Krabi og de hvide strande i den sydlige del af Thailand – og hjem igen via Bangkok.

Krabi i det sydlige Thailand er allerede et populært feriemål for mange danskere.
Norwegian flyver den nye Thailand rute med Boeing 787 Dreamliner fly. De afgår to gange om ugen – hver torsdag og lørdag – fra København. Også Bangkok har to ugentlige Norwegian afgange fra den danske hovedstad – hver torsdag og søndag.
Den anden nye Norwegian destination fra København, som åbnede i går, er badebyen Aqaba i det sydlige Jordan.
Rejsetiden er fem timer, og så lander man tæt på Det Røde Hav med fine muligheder for aktiviteter i det varme blå vand.

Jordans berømte oldtidsby Petra ligger tæt på Aqaba, som Norwegian nu flyver direkte til fra København to gange om ugen.
Aqaba har yderligere den fordel, at byen ligger tæt på Jordans berømte historiske seværdigheder. Oldtidsbyen Petra, der er hugget ud i klipperne – og som mange nok husker fra Indiana Jones film – er kun en times kørsel fra Aqaba.
Her i vinter-halvåret flyver Norwegian fra København én gang om ugen – hver torsdag. Fra den 8. maj næste år udvides så med Jordans hovedstad Amman.
Norwegian planlægger at servicere Amman direkte fra København to gange om ugen. På tirsdage og lørdage….

Aqaba har gode muligheder for badning og dykning i Det Røde Hav.

Aqaba ligger på sydspidsen af Jordan med Ægyptens Sinai halvø som nabo på den ene side og Saudi Arabien på den anden.
Skriv et svar