Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Norwegian og SAS flyver til tiden

Norwegian og SAS flyver til tiden

Både SAS og Norwegian har medvind i øjeblikket. Både, når det gælder passagertal, antal nye ruter og evnen til at nå frem til destinationen på det planlagte tidspunkt.

I maj måned lå begge nordiske flyselskaber nemlig i Top-10 over de mest punktlige flyselskaber i Europa, viser netop offentliggjorte tal fra konsulent-firmaet Cirium.

Norwegian er faktisk det mest præcise flyselskab i vores del af verden, mens SAS erobrede en flot tredjeplads blandt alle Europas ruteselskaber.

(Foto: Miguel Angel Sanz / Unsplash)

89,5 procent af Norwegians fly landede med mindre end 15 minutters forsinkelse i den lufthavn, der står trykt i ruteplanen og, som passagererne havde betalt billet til. Hos SAS var det 84,8 procent.

Tallene er gode tegn forud for en sommer, hvor der bliver rigtig travlt i luftrummet. Ikke mindst mellem Nord- og Sydeuropa, hvor de populære solskins-destinationer ligger.

For SAS er maj-tallene en markant forbedring. I de seneste par år har flyselskabet haft svært ved at tilkæmpe sig en plads i Top-10, mens Norwegian nærmest konstant har været blandt de ti bedste i punktlighed.

(Foto: Norwegian)

Her er Ciriums Top-10 over de europæiske flyselskaber, som var bedst til at ankomme til tiden i maj:

  1. Norwegian fra Norge – 89,5 procent
  2. Iberia fra Spanien – 86,1 procent
  3. SAS fra Sverige og Danmark – 84,8 procent
  4. Vueling fra Spanien – 83,1 procent
  5. LOT fra Polen – 82,3 procent
  6. Brussels Airlines fra Belgien – 82,28 procent
  7. Turkish Airlines fra Tyrkiet – 82,25 procent
  8. Air Europa fra Spanien – 81,8 procent
  9. Norwegian Air Sweden – 81,6 procent
  10. Austrian Airlines fra Østrig – 80,7 procent


(Indledningsfoto til artiklen: Ono Kosuki / Pexels)

 

 

jun 18, 2024Leif Bomberg
Dalgas i Brande bliver BWH HotelNyt krydstogtskib i København

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. juni 2024 Analyser, Flyselskabercirium, mest punktlige flyselskaber i maj, norwegian, SAS
Udvalgte rejseartikler
Hamburg har havne fødselsdag
Så meget koster kør-selv ferien
Cowboys hitter i ferien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Dyson er ikke større end en fejekost
  • Her har musen fået blæser i
  • Marshall vil lægge rock-lyd på dit tv
  • Chrome udskifter selv svage kodeord
  • Danskere ikke grønne når de køber elektronik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk