Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Norwegian sælger Argentina fra

Norwegian sælger Argentina fra

Der går ikke en dag uden nyheder fra Norwegian. Nogle er dårlige – færre gode. Set med forbrugernes og flypassagerernes øjne.

Forleden lukkede Norwegian f.eks. ned for alle langdistance flyvninger fra København til USA og Thailand. Svenskerne oplevede det samme i Stockholm.

I går aftes kom så meddelelsen om, at Norwegian trækker sig ud af Sydamerika. Datterselskabet i Argentina er med øjeblikkelig virkning solgt det til flyselskabet Jetsmart fra Chile,

For mindre end et år siden lancerede Norwegian ellers sit Sydamerika eventyr med store armbevægelser.

Denne del af verden var underforsynet med lavpris selskaber, og nordmændene så et kæmpe potentiale for sit koncept med billige flybilletter.

Siden har Norwegian haft tre Boeing 737 maskiner installeret i Argentinas hovedstad Buenos Aires, hvorfra selskabet dagligt fløj 20 afgange til flere argentinske provinsbyer.

I sommers havde Norwegian ambitioner om at udvide de argentinske aktiviteter til også at omfatte Rio i Braslien. Nu er det slut med det flyvende karneval. (Foto: Pixabay)

Den økonomiske krise i Argentina og devalueringen af landets peso valuta har imidlertid gjort det meget svært at tjene penge.

Kriseramte Norwegian har samtidig ikke været villig til at kaste flere investeringer i det usikre marked i Sydamerika.

”Vi foretager de nødvendige skridt til at blive profitable igen. Det bliver vi ikke med Argentina som en del af forretningen,” forklarede Norwegians fungerende topchef Geir Karlsen i aftes.

Norwegian oplyser ikke noget om salgsprisen, men Jetsmart overtager alle medarbejdere og aktiviteter i det store sydamerikanske land.

Med opkøbet af Norwegian bliver Jetsmart Argentinas tredje-største flyselskab….

(Indledningsfoto: Norwegian)

 

 

dec 5, 2019Leif Bomberg
Masser af sne er vigtigstHillerød får Best Western

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

5. december 2019 Rejser, Trendsargentina, norwegian
Udvalgte rejseartikler
Her rejser vi til i efterårs-ferien
De bedste lande til rejser og turister
Også fattige elever skal med på tur
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Vores strøm er steget med 30 pct på et år
  • Samsung tjener ingen penge på sine mobiler
  • Microsofts nye super laptop får konkurrence
  • Elprisen dykker i morgen lørdag
  • Her er folkevognens nye mellemklasse på el
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk