Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Norwegian størst på New York

Norwegian størst på New York

Mens Norwegian slås med økonomien på hjemmebane, har lavpris-nordmændene stor succes i luften – og ikke mindst på den amerikanske østkyst.

Nye tal afslører nemlig, at Norwegian nu er det største ikke-amerikanske flyselskab i New York og omegn.

Med over to millioner passagerer i 2018 er Norwegian større end både British Airways, Lufthansa, SAS, Emirates eller KLM på den vigtige rute til USA’s østkyst.

Norwegian er det største udenlandske flyselskab, der frekventerer New Yorks lufthavne.

Ifølge Port Authority myndighederne for New York og New Jersey fløj 2.004.896 passagerer med Norwegian til og fra New York sidste år.

Nordmændene overhalede dermed British Airways og Emirates på de følgende pladser på hitlisten for udenlandske flyselskaber i Big Apple.

Førstepladsen kommer fem år, efter at Norwegians rødt og hvidt lakerede Boeing fly tog deres første tur over Atlanten. Det skete den 30. maj 2013 fra Oslo til New York.

Norwegians Boeing 787 Dreamlinere er populære til rejser mellem Europa og USA,

I mellemtiden har Danmark placeret sig højt på Norwegians rangliste over Atlanten. I december kunne flyselskabet således meddele, at milepælen med over en halv million rejsende var nået mellem Københavns Lufthavn og New Yorks John F. Kennedy.

Ud over JFK regnes lufthavnene Newark Liberty, LaGuardia og Stewart Internationals som hørende til New York og New Jersey regionen.

Norwegian tilbyder i dag 55 ruter mellem USA og Europa. De seneste nye går mellem Athen og New York samt Barcelona og Chicago….

 

feb 22, 2019Leif Bomberg
Bornholmere flyver med SpiesGrækenland har turist rekord

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. februar 2019 Rejser, Trendsflest passagerer til new york, norwegian
Udvalgte rejseartikler
Dansk regering svigter fly rejsende
Hawaii indfører ny turist skat
Valencia gør comeback
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Fiat vil skifte elbil batteri på fem minutter
  • Her får iPad et smart 2-i-1 tastatur
  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk