Over 1,3 millioner danskere har skiftet til fra det fysiske Rejsekort og over på den app, som de har lagt på deres mobiltelefon.
Hidtil har børn og unge dog været udelukket fra at benytte app’en:
De har måttet klare sig med selve plastik-kortet, hvilket bl.a. har betydet, at de har glemt at tjekke ud næsten 35.000 gange sidste år.
Samtidig måtte forældre mere end 8.000 gange bestille et nyt kort, fordi det gamle var blevet væk eller glemt.
Fra i dag har Rejsekortet så åbnet sin app for børn og unge. Forældrene kan med få klik hjemme fra sofaen oprette familiens yngste i app’en.

(Foto: Rejsekort)
Rejsekort & Rejseplan A/S håber dermed, at antallet af glemte check-ud eller forsvundne plastikkort vil falde drastisk fremover.
Ligesom de voksne får børn og unge nemlig også en automatisk påmindelse om at tjekke ud direkte i app’en, og en egen mobiltelefon har de fleste danske skolebørn jo.
Åbningen for børn og unge under 18 år er næste trin i udviklingen mod, at det fysiske Rejsekort lukker i 2026. Systemet er teknologisk forældet og dyr i både drift og vedligehold.
Helt forsvinder det fysiske Rejsekort dog ikke. Til de mennesker, der ikke kan eller vil benytte en app, kommer en ny terminal, hvor de kan bruge plastikkortet.
Af samme grund åbner Rejsekort senere på året, at app-brugere også kan tjekke ind som pensionist under 67 år eller som menneske med handicap.
Rejsekortet som app giver følgende fordele:
Med Rejsekort-ap’pen checker du ind med et swipe på din telefon – hurtigt, nemt og enkelt
- Alle under 18 år kan sammen med en forælder eller værge oprette sig i app’en. Det er forælderen eller værgen, der betaler for barnets rejser.
- Du kan nu også tage vennerne, børnene, hunden eller cyklen med på Rejsekort-app’en
- App’en kan minde dig om at checke ud, hvis du slår funktionen Smart check ud til. Det anbefales, at man checker ud, så snart rejsen er færdig
- Du kan rejse med app’en som du plejer med det fysiske Rejsekort. Det vil sige i hele Danmark, Øresundstog til Malmö C, Hyllie og Triangeln og buslinje 110 Sønderborg-Flensborg. Bornholm er dog undtaget.
- Alle får 20 procent rabat på rejser, der starter uden for myldretiden på hverdage mellem kl. 11 og 13, klokken 18 til 07 samt lørdag, søndag og helligdage
- Er du 67 år og derover, kan du få pensionistrabat på dine rejser
- Er du mellem 18 og 25 år, kan du få rabat i særlige tidsrum og på udvalgte rejser – primært i Jylland og på Fyn
(Indledningsfoto til artiklen: Rejsekort)





Skriv et svar