Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nu koster det at besøge Venedig

Nu koster det at besøge Venedig

Det har været undervejs i månedsvis – at turister fremover skal betale penge for at få lov til at besøge Venedig. I går blev forventningen til en realitet. Tirsdag vedtog byrådet i den ”flydende by”, at entreen bliver opkrævet fra maj i år.

I første omgang skal det koste tre euro pr. snude pr. dag. Til efteråret hæves indgangs-billetten til seks euro. Byrådet vil desuden opkræve op til 10 euro i perioder, hvor turist-strømmen er særlig høj.

Hårdest ramt af de nye afgifter er turister, der ankommer på én-dages-ture i bil, bus og tog.

Også krydstogt-rejsende skal fremover betale, hvis de vil forlade skibet for at kigge nærmere på Venedig. Her vil entreen dog formentlig opkræves som en del af rejseprisen.

Man må ikke bare sætte sig alle vegne for at hvile sig i Venedig. Gør man det f.eks. fra broer eller kajer langs kanalerne, vanker der bøder-

Hotelgæster i Venedig betaler allerede i dag en daglig skat til byen. Overnattende på hostels og vandrehjem slipper for afgiften. Hvor bystyret forholder sig til turister, der overnatter privat – f.eks. via Airbnb – er ikke oplyst på nuværende tidspunkt.

Venedig er en af de byer i verden, som er hårdest ramt af overturisme. Millioner af gæster hvert år slider hårdt på de gamle og sarte bygninger – og forureningen i kanalerne er steget voldsomt i de senere år.

Den nye entre skal ses som et af flere forsøg på at begrænse antallet af turister i byen. Andre er f.eks. at flytte krydstogtskibenes anløbspladser fra Venedigs centrum til en havn 40 kilometer borte.

Sidste år indførte Venedig også strammere regler for turisters færden og opførsel. Dele af byen er spærret af for andre end lokale beboere. Turister må ikke sætte sig, spise eller drikke uden for afmærkede områder – og det straffes med store bøder at smide affald som f.eks. vandflasker af plastik….

feb 27, 2019Leif Bomberg
Heathrow bare allerstørstDisse ting glemmer vi mest på ferien

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. februar 2019 Rejser, Trendsindgangsbillet, venedig
Udvalgte rejseartikler
Thailandske regler I bør kende
Thailand lemper sine alkohol regler
Meget dyrere at besøge national parker i USA
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk