Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ny rute fra København til Philadelphia

Ny rute fra København til Philadelphia

Verdens største flyselskab – målt i antal passagerer  – kan nu også sætte en knappenål på verdenskortet i København.

I går lørdag lettede American Airlines (AA) for første gang fra en dansk lufthavn, men ikke helt en debut i Skandinavien. I en kort periode fra havde American en rute mellem Chicago og Helsinki.

Nu vil det store flyselskab med 103.000 ansatte tage turen dagligt over Atlanten fra København til Philadelphia på den amerikanske østkyst.

USA’s ambassadør i Danmark – Alan Leventhal – sendte det første American Airlines rutefly afsted fra København og Danmark nogensinde. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

Philadelphia siger nok ikke så mange danskere noget, medmindre de tænker på den smøreost, man kan finde i supermarkedernes kølediske.

Det er lidt synd, for Philadelphia er med sine 1,6 millioner indbyggere faktisk USA’s sjette-største by og samtidig hovedstaden i delstaten Pennsylvania.

Philadelphias lufthavn er også den næststørste i American Airlines’ globale netværk af 350 daglige destinationer. Størst er Dallas Forth Worth i Texas, der også er Americans hjemmebane.

Her er et kig ind i American Airlines Boeing 787-9 Dreamliner, som har plads til 275 passagerer i tre klasser på ruten mellem København og Philadelphia. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

Med udgangspunkt i Philadelphia kan man ikke kun komme nemt rundt i det nord-østlige USA, der bliver mere og mere trendy hos europæiske turister.

American Airlines har sammen med datterselskabet American Eagle alene 140 ruter fra denne lufthavn.

American betjener ruten mellem København og Philadelphia med en Boeing 787-9 Dreamliner, der har 285 sæder – 30 på Business, 21 i Premium Economy og 234 i Economy.

Med 18 universiteter og højskoler er Philadelphia en af USA’s største undervisnings-centre. ”Philly” har også flere udendørs statuer og monumenter end nogen anden større amerikansk by. (Foto: Trev Adams / Pexels)

USA’s ambassadør i Danmark – Alan Leventhal – deltog i åbningen af den nye flyrute fra København til Philadelphia.

Han regner med, at American Airline flyene vil transportere både mange amerikanske turister til Danmark og danske rejsende den modsatte vej.

Da Americans Boeing Dreamliner landede i København, var den totalt booket. Den første afgang den modsatte vej lørdag eftermiddag til Philadelphia var omkring 2/3 fyldt….

(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)

 

 

 

 

jun 9, 2024Leif Bomberg
Hvilken transportform sviner mest?Grækerne vil beskytte bedre mod brande

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. juni 2024 Lufthavne, Flyselskaberamerican airlines, københavn til philadelphis, københavns lufthavn
Udvalgte rejseartikler
17 danske rejse bureauer under samme tag
Vores ferie rejsevaner ændrer sig
Danskere foretrækker hjemlig hygge
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Redmi angriber igen i mellemklassen
  • LEGO fejrer Apple design
  • YouTube strammer forældre-styring
  • Vi streamer tv en time og 17 minutter om dagen
  • Googles lille Pixel 10a kommer i februar
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk