Mens Thailand her i de senere måneder har klaget over, at antallet af turister er faldet, forsøger landet nu at gøre sig endnu mere lækker for udenlandske besøgende.
I november åbnes f.eks. et helt nyt luksus-tog mellem Bangkok og Chiang Mai, der godt kan minde lidt om Asiens svar på Europas Orientekspressen.
I hvert fald forkæles togpassagererne med rejse-komfort i topklasse, den fineste gastronomi og særligt udvalgte udflugter undervejs.
Den nye Blue Jasmine Luxury RaiL Journey er en ni-dages rundrejse fra Bangkok til turist-mekkaet Chiang Mai og retur.

(Foto: DTH Travel)
Målet med det nye tog er at tilbyde en eksklusiv rejse-oplevelse, der går langt ud over den traditionelle Thailands ferie med strand og sol.
Togrejsen kunne måske også være oplagt for danskere, der i stigende grad søger oplevelser med autencitet, ro og dybde.
Toget kører stille og roligt gennem det thailandske landskab, så man har god til at studere natur og kultur undervejs.
Det kan f.eks. være tuk-tuk kørsel gennem Ayutthaya, adgang til templer i Uthai Thani plus besøg i et elefant reservat i Chiang Mai.

(Illustration: DTH Travel)
Blue Jasmine toget omfatter ti ny-renoverede vogne, som er delt op i tre kategorier – Classic, Premium og Premium Suites. Der er kun plads til 37 overnattende gæster….
Thailand har generelt fået travlt med at skrue op for sine charme-offensiver over for turister, efter at tre millioner færre er kommet på besøg i år. Det har resultatet i et fald i turist-omsætningen på næsten fem procent.
Thailands nationale turist organisation (TAT vil derfor forlænge et tilbud om gratis eller meget billige indenrigs flybiletter, der egentlig skulle udløbe her i oktober.
Et andet tiltag ser ud til at være gavekort, som turisterne kan benytte i butikker, restauranter og i seværdigheder.
Gavekortene skal være med til at fordele turist-indtægterne bedre over hele Thailand, så det ikke kun er hotspots som Bangkok og Phuket, der får glæde af dem….
(Indledningsfoto til artiklen: Thailand Authority of Tourism)





Skriv et svar