Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Pas på beløbs-grænsen på dit Visa-kort

Pas på beløbs-grænsen på dit Visa-kort

Mange danskere har vel efterhånden opdaget, at det er en dårlig idé at tage danske kontanter med til udlandet.

Det er langt fra alle steder i de populære ferielande, at kronerne kan veksles til euro eller den lokale valuta.

Lige så slemt kan det være, når ens Visa/Dankort eller kreditkort overskrider deres betalingsloft. Så står man virkelig med håret i postkassen.

At mange oplever det, tyder en ny undersøgelse på. Den afslører nemlig, at over halvdelen af danskerne ikke ved, om deres Visa/Dankort har et beløbsloft – og hvor højt det er.

Det er en fordel at have flere forskellige betalings- og kreditkort med på rejsen til udlandet. (Foto: Alexas Fotos.

Analysen er foretaget af YouGov for forsikrings-selskabet Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.

Når man handler med sit Visa/Dankort, bruger man imidlertid enten Visa- eller Dankortdelen til at gennemføre betalingen.

Foregår en betaling hjemme i Danmark, er det som udgangspunkt Dankort-delen, som gennemfører betalingen. Den del er der ikke noget betalingsloft på. I udlandet er det dog Visa-delen, der kommer i aktion.

“På Visa-delen kan man i de fleste pengeinstitutter betale eller hæve for 25.000 kroner over en periode på syv dage. Der kan dog være forskelle fra bank til bank,” advarer Jan Mågård. Han er fagchef for for kort og selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.

Selvom 25.000 kroner lyder som et højt beløb, kan man i forskellige situationer faktisk ramme betalingsloftet, allerede inden man er taget afsted på ferie. Det kan så blive et problem på selve rejsen.

Undersøgelsen er foretaget af  YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland i maj 2024 blandt 1.012 repræsentativt udvalgte danskere. 

“Hvad mange ikke ved er, at der faktisk er flere betalinger herhjemme, hvor du bruger af dit betalingsloft på Visa-delen. Det gør du eksempelvis, hvis du betaler med Apple Pay eller betaler med dit Visa/Dankort i din wallet (digitale pung) på mobilen,” forklarer Jan Mågård.

Han tilføjer, at også køb på udenlandske hjemmesider tæller med på Visa-delen.

“Bruger du for eksempel dit Visa/Dankort til at betale familiens ferie på en udenlandsk hjemmeside, trækker dette køb på Visa-delens maksimumbeløb på 25.000 kroner pr. løbende syv dage. Har du betalt en dyr rejse få dage inden, du tager på ferie, kan du derfor godt risikere at løbe ind i betalingsloftet,” fortsætter han.

Til gengæld er der intet et betalingsloft på et Mastercard kreditkort. Derfor er det ofte en god idé at have begge slags kort med på ferien, slutter bankmanden….

(Indledningsfoto til artiklen: Yannick M. Costa / Pixabay)

 

 

 

jul 11, 2024Leif Bomberg
Campingvogne uddør i DanmarkDe 10 største attraktioner i Danmark

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. juli 2024 Analyser, Livsstil, Rejser, Rejsetingbeløbsgrænse, gjensidige forsikring, overraskelse i ferien, pas på beløbsgrænsen på dit visa kort, sparekassen kronjylland, visa dankort, yougov
Udvalgte rejseartikler
Her er det billigst at rejse til i sommer
Nu kan børn bruge Rejsekort app
Tyrkiet er dyrere at rejse til
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OnePlus breder sig
  • Spar penge ved at køre på ferie i elbil
  • Klassisk design og tysk vellyd
  • Nu går OnePlus til angreb
  • Kommer Samsung med tre eller fire foldbare?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk