Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Pas på bøder, når I kører på skiferie

Pas på bøder, når I kører på skiferie

Langt fra alle danskere tager flyet eller toget, når de tager på skiferie i de kommende uger.

Mange foretrækker at tage i egen bil, fordi det giver en større grad af frihed. Man er ikke afhængig af bestemte afgangstider og får ikke lange ventetider i en lufthavn.

Forbruger Europa advarer dog om, at man som ferie-bilist i udlandet skal være opmærksom på færdsels-regler og miljø-zoner.

Ofte er reglerne i de forskellige lande i Europa anderledes end dem, vi kender fra Danmark:

Det kan f.eks. være fartgrænser, hvilke dæk man skal køre på, og om man skal have lys på bilen døgnet rundt.

Desuden har flere lande indrettet særlige miljø-zoner, som man skal betale for at køre igennem.

Overtræder man en eller flere af disse regler, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse i bøder. Udgifter, som de færreste har budgetteret med på forhånd.

(Foto: Karsten Winegeart / Unsplash)

”Det er dit ansvar som bilist at kende de lokale regler, uanset om du hører i din egen bil eller lejer en vogn,” understreger Lars Arent. Han er direktør i Forbruger Europa.

”Vi ser mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de f.eks. ikke har haft det rette udstyr i bilen eller har undladt at betale for at køre en bestemt vej,” fortsætter han.

Med lidt research og planlægning kan man dog sagtens få en køretur frem og tilbage til vinterferie destinationen uden uforudsete udgifter.

Forbruger Europa fortæller, at miljø-zoner findes i bl.a. Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig. Her skal man have en gyldig tilladelse for at køre ind i bestemte områder af f.eks. en storby.

I Østrig og Schweiz kan der være krav om, at man sætter et særligt mærkat i forruden, som skannes på vejene. Selv det kan dog også være forbundet med problemer.

Forbruger Europa har således haft en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder.

Derfor er det vigtigt, at man altid gemmer kvitteringer fra sine betalinger af vejafgifterne.

Hvis du ejer bilen, risikerer du, at eventuelle bøder sendes direkte til din private adresse, hvis du ikke har tilladelsen på plads.

Hvis bilen er lejet, vil myndighederne kontakte udlejningsfirmaet for at indhente førerens oplysninger.

”Det kan blive ekstra dyrt, hvis man bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive førerens oplysninger,” siger Lars Arent.

Til sidst har Forbruger Europa nogle gode råd til bilkørsel i udlandet:

  • Tjek færdselsreglerne hjemmefra: Reglerne kan variere meget mellem lande. FDM har lavet en vejledning
  • Søg om miljøzonetilladelser inden afrejse: Mange zoner kræver registrering eller køb af klistermærker
  • Vær opmærksom på skilte: Skiltene kan være på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land
  • Dokumentér aftaler med biludlejningsfirmaer: Gem lejekontrakten og dokumentation for eventuelle gebyrer….


(Indledningsfoto til artiklen: Luke Porter / Unsplash)

 

 

jan 31, 2025Leif Bomberg
Det går godt på Costa del SolPopulær lounge gen-åbnet i CPH

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. januar 2025 Livsstil, Rejser, Rejsetingforbruger europa, lars arent, når I kører på skiferie, på skiferie i bil, Pas på bøder, udenlandske færdselsregler
Udvalgte rejseartikler
Verdens 25 bedste rejse-lande for pensionister
Rekord-koldt i New Zealand
Slow Travel vinder hurtigt frem
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Dell jager Apples MacBook Neo
  • Er kunstig intelligens ved at overtage webben?
  • Nu kan du snakke med dit køleskab
  • Gammelt pc-fabrikat bliver gen-oplivet
  • Motorola klapmobil får mere bling
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk