Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Piloter og kabine personale bærer pink i oktober

Piloter og kabine personale bærer pink i oktober

Man skulle mene, at piloter og kabine-personale i Spies’ eget flyselskab, Thomas Cook Airlines Scandinavial, havde rigeligt at spekulere på, efter at deres engelske ejere gik konkurs for godt en uge siden.

Heldigvis kan det skandinaviske Cook personale også tænke, at der er mennesker, som har det endnu værre end dem selv – og har meget mørkere fremtids-udsigter.

Spies og Thomas Cook Airlines Scandinavia har derfor besluttet at gennemføre sin planlagte støtte til brystkræft ramte kvinder via flybranchens internationale FlyPink kampagne.

Både piloter og kabine personale markerere FlyPink kampagnen i hele oktober. (Foto: Condor)

 

Det betyder i praksis, at alle Thomas Cook Airlines ansatte vil bære lyserøde mærkater i hele oktober måned.

Desuden har piloter, kabine personale og administrative medarbejdere på hovedkontoret i København købt tørklæder, slips, nøgleringe, kuglepenne, termokopper og epauletter med FlyPink logoet på.

Epauletter er de striber på skuldre og jakkeærmer, der markerer en flypersons rang. Flykaptajnen har fire striber.

Flyselskabet håber samtidig, at rigtigt mange passagerer lader sig inspirere, så de donerer et beløb til FlyPink projektet.

Sådan ser årets FlyPink logo ud. Moustachen markerer, at en del af de indsamlede penge går til Movember bevægelsen, der støtter forskning i mænds prostata og testikel kræft. (Foto: FlyPink)

Kampagnen kører frem til den 1. november, hvor den afsluttes med en stor international Gala event, der holdes i Southport Yacht Club på den australske guldkyst i Queensland.

FlyPink har sin oprindelse i Australien, hvor piloter fra det lokale flyselskab Qantas besluttede at indsamle penge til kampen mod brystkræft,

Ideen spredte sig lynhurtigt over hele kloden, hvor mange flyselskaber i dag deltager med kampagner for deres lokale kræft-bekæmpelses organisationer.

Thomas Cook Airlines Scandinavia deltager for fjerde gang. Sidste år indsamlede flyselskabet 32.109 kroner til Kræftens Bekæmpelse i Danmark. Den rekord skal gerne slås i år:

Det karanteristiske logo sidder på mange forskellige ting, der har med rejser at gøre. (Foto: FlyPink)

”Vi er glade for at kunne støtte FlyPink igen i år. Det er et medarbejder initiativ, som vi bakker op omkring for at skabe opmærksomhed og støtte en god sag,” siger Lisbeth Nedergaard. Hun er kommunikationschef i Spies og i Thomas Cook Airlines Scandinavia.

I år støtter den internationale FlyPink organisation også Movember bevægelsen. Movember har som formål at informere om og skabe penge til forskning i mænds helbred – specielt prostata og testikel kræft.

Dette års FlyPink merchandise viser derfor ikke kun den lyserøde sløjfe, der skal minde folk om brystkræft. Logoet er blevet udvidet med Movember Fondens sorte moustache….

For et par år siden udsmykkede Thomas Cook Airlines Scandinavia et af sine fly med den velkendte pinke sløjfe. (Foto: Spies)

 

www.spies.dk

https://flypink.net/

https://dk.thomascookairlines.dk/

https://www.facebook.com/FlyPink-1460517227596506/

okt 3, 2019Leif Bomberg
easyJet: Flyskat uundgåeligDet går fremad for Norwegian

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. oktober 2019 Ikke kategoriseretflypink, movember, spies, thomas cook airlines scandinavia
Udvalgte rejseartikler
Rekord-koldt i New Zealand
Google gør AI fin til rejser
Bliver town sizing det nye rejsehit?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Samsung viser nyt vaskemaskine design
  • Energinet sænker igen sine tariffer
  • Gylden Technics til gyldne ører
  • Roborock hopper i poolen
  • Norlys skruer op for sin mobil-dækning
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk