Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Rejsekortets død er udsat

Rejsekortets død er udsat

Oprindeligt var det planen, at det fysiske rejsekort kunne bruges sidste gang den 28. maj. Da skulle det enten afløses af det nye Basiskort og af apps fra Rejsekort eller DSB.

Nu melder Rejsekort imidlertid, at døden vil foregå i tro trin. I Jylland og på Fyn sker det fortsat den 28. maj, mens Sjælland og København først følger efter den 29. juni.

Forklaringen er, at nogle få Basiskort billet-typer er forsinkede. 200.000 af brugerne til disse kort bor på Sjælland.

Over tre millioner har downloadet Rejsekort app’en på deres mobiltelefon.. (Foto: Rejsekort)

 

Ifølge Rejsekort er der fortsat omkring 300.000 danskere, der fortsat benytter det fysiske Rejsekort. 70 procent af dem er bosiddende i hovedstaden og Sjælland.

”Da ca. 95 procent af de anonyme Rejsekort-brugere er på Sjælland, giver vi her ekstra tid, så rejsende kan nå at skifte til et anonymt Basiskort, som kan det samme,” siger Jens Willars. Han er kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S.

”Det kommer dog først til salg i udvalgte kiosker og 7Eleven butikker fra slutningen af maj,” fortsætter han.

På Sjælland og i hovedstaden kan man nu bruge sit fysiske Rejsekort indtil den 29. juni. (Foto: Rejsekort)

Indtil videre er over tre millioner danskere skiftet til Rejsekort app’en og Basiskortet. Dertil kommer de langt over en million, som benytter DSB’s app. Den dækker stort set det samme som Rejsekorts app.

Jens Willars tilføjer, at den ekstra måned med det fysiske Rejsekort skal give plads til, at flere rejsende kan finde den løsning, der passer dem bedst – enten Rejsekort-appen eller Basiskortet.

”Vi sender nu information ud til de rejsende om ændringerne og deres muligheder. Samtidig kontakter vi direkte de rejsende, der i dag bruger de billettyper, som bliver klar senere, så de ved, hvad de skal gøre, indtil den nye Basiskort billettype er klar,” forklarer han.

Forsinkelser i forbindelse med det nye Basiskort er årsagen til, at det fysiske Rejsekort får forlænget sit liv med en måned i hovedstaden og på Sjælland. (Foto: Rejsekort)

”For rejsende, der har brug for at betale for dem rejser med kontanter eller vil være anonyme, informerer vi bredt, da vi ikke har mulighed for at kontakte dem direkte. På den måde kan alle blive gjort opmærksomme på deres muligheder og blive hjulpet videre til en anden billetform,” understreger kundedirektøren.

Her til sidst nogle fakta omkring overgangen fra det fysiske Rejsekort til app eller Basiskort:

  • Den 28. maj er sidste check-in dato med det fysiske rejsekort i jyske og fynske busser, lokal-tog g letbaner.
  • Den 29. juni er så sidste check-ind dato i København, på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Det gælder busser, metro, lokaltog og letbane.
  • Det gælder også DSB tog på tværs af landet og på Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige samt GoCollective tog i Jylland og på Fyn.
  • Den 29. juni markerer dermed det sidste check-ind med det fysiske Rejsekort i hele Danmark.
  • Der findes to Basiskort: det personlige Basiskort til 50 kr. og det anonyme Basiskort til 80 kr.
  • Det personlige Basiskort kan købes i salgssteder, på rejsekort.dk/basiskort eller ved at ringe til Rejsekort på 70 11 33 33. Rejser betales løbende med MobilePay eller betalingskort.
  • Det anonyme Basiskort kan købes fra senest den 26. maj i kiosker og 7-Eleven. Det kan tankes op med kontanter eller betalingskort.
  • Et personligt Basiskort med Pendler Kombi og tilsvarende i Rejsekort-appen kan købes fra juni. Indtil da kan man købe et pendlerkort i app’en Rejsebillet.
  • Har man penge stående, når det fysiske Rejsekort lukker, indsættes beløbet automatisk på NemKonto.
  • Har man et Rejsekort Anonymt, skal man dogselv bede om at få pengene udbetalt. Læs mere på rejsekort.dk/luk….

(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)

 

 

maj 5, 2026Leif Bomberg
SAS aflyser over 1000 afgange i majBedste lufthavne at shoppe i

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

5. maj 2026 Busrejser, Teknologi, togrejserbasiskort er forsinket, det fysiske rejsekort kan bruges en måned længere, jens willars, Rejsekortets død er udsat
Udvalgte rejseartikler
Færre solsenge på græske strande
Thailand har vild hedebølge
Danskere vilde med Milano
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk