Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ryanair strejker igen onsdag

Ryanair strejker igen onsdag

Nu så det ellers lige ud, som om Ryanairs ledelse var blevet lidt blødere i filten. De første aftaler med sine piloter i Irland og Italien,

Den relativt fredelige atmosfære holdt dog ikke længe.

I går brød forhandlingerne med Ryanairs tyske piloter og kabine-personale sammen. Begge går i strejke i 24 timer i morgen onsdag den 12. september.

Ryanair har straks aflyst samtlige 150 af 400 flyafgange til og fra Tyskland i morgen. Alle berørte passagerer skal være informeret pr. email eller telefon, oplyser flyselskabet.

Europas største lavpris selskab flyver til 16 lufthavne i Tyskland, herunder Hamburg, Frankfurt og Berlin.

I alt har Ryanair 86 baser i 37 lande. I 2017 transporterede selskabet over 130 millioner passagerer – trods tusindvis af aflyste afgange sidste efterår som følge af forsinkede sommerferier hos piloter og kabine personale.

Spørgsmålet er, om den tyske strejke smitter af på Ryanair ansatte i andre lande. Utilfredsheden er nemlig stor med flyselskabets stejle topledelse, der gør lokale forhandlinger med piloters og kabine personalets fagforeninger svære.

Også Ryanairs danske ruter til København og Billiund kan blive påvirket af de tyske piloters og kabine personales strejke i dag onsdag. 150 afgange er aflyst.’

I august måtte Ryanair aflyse over 450 flyafgange, da piloter i Irland, Sverige, Belgien og Tyskland koordinerede en én-dags arbejds-nedlæggelse.

Fredag den 10. august var den hidtil værste strejkedag i Ryanairs historie. Omkring 75.000 passagerer var berørt af aflysningerne.

Efterfølgende har det danske konsulentfirma AirHelp regnet ud, at Ryanair skylder sine kunder 78 millioner euro eller ca. 590 millioner kroner i kompensation og erstatning for forsinkelser og aflyste afgange.

En ny og endnu mere omfattende strejke lurer i den sidste uge af september.

Da vil kabine personalet i Holland, Belgien, Italien, Spanien og Portugal nemlig nedlægge arbejdet, hvis ikke der meget snart kommer skred i forhandlingerne.

Fagforeningerne har givet Ryanair frist indtil torsdag den 13. september. De kræver bl.a, at stewarder og stewardesser bliver ansat efter hvert enkelt lands arbejdslove. I dag har kabine-personalet irske kontrakter, uanset hvilken nationalitet det er.

Topledelsen i Ryanair stiller sig fortsat uforstående over for sine medarbejderes strejker. Ifølge Ryanair har personalet bedre betingelser end hos andre lavpris-selskaber.

 

 

sep 11, 2018Leif Bomberg
Aeroflot flyver mere russiskSe – det er service ombord

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. september 2018 Rejser, Trendsryanair, strejker i tyskland
Udvalgte rejseartikler
På cykel ferie i Alperne
United er landet i Nuuk
Dansk regering svigter fly rejsende
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
  • Vi køber mere og mere musik
  • Supercomputer kan være i en øldåse
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk