Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ryanair trækker lidt i land

Ryanair trækker lidt i land

Ryanair elsker at stikke næsen langt frem og provokere markedet, men må altså også tage imod kritik og modstand, når flyselskabet er så offensivt – nogle vil kalde det aggressivt – i sine udmeldinger mod f.eks. politikere, konkurrenter og kunder.

Senest har Ryanair vakt opsigt, da man proklamerede, at boarding kort på papir bliver udryddet fra den 12. november. Efter den dato kan passagerer kun få billetter digitalt via mobiltelefonen og Ryanairs egen app.

Ryanairs udmelding er taget ilde op af flere irske og britiske sociale organisationer, der hævder, at det er tale om ”digital udelukkelse.”

Ifølge dem opfører Ryanair sig diskriminerende over for især ældre mennesker og andre, der enten ikke kan eller ikke vil bruge en smartphone.

Mange af disse sårbare mennesker ejer ikke en mobiltelefon og er afhængige af, at venner og familie printer deres boarding kort ud på papir, inden de tager til lufthavnen.

I midten af november vil Ryanair droppe boarding-kort på papir. Alt skal foregå digitalt via flyselskabets ”myRyanair” app på mobiltelefonen. (Foto: Kraken Images / Freepík)

I første omgang har Ryanairs ofte kontroversielle topchef Michael O’Leary pure afvist kritikken og beskyldt organisationerne for at være formynderiske:

O’Leary fortæller, at 80 procent af Ryanairs over 200 millioner passagerer om året allerede benytter de digitale boarding-kort. De sidste 20 procent skal nok komme, fordi det slet ikke er svært at betjene Ryanairs app.

O’Leary tilføjer, at han med sine 64 år også selv er gammel. Han har ingen problem med at bruge app’en, og det har hans 86-årige far heller ikke.

Ikke desto mindre er Europas største lavpris-selskab dog begyndt at trække lidt i land oven på de meget medie-omtalte protester. De kan jo give et dårligt image.

O’Leary har således forklaret, at ingen vil blive ”skåret af ved knæene” og forhindret i at rejse med Ryanair.

Flyselskabet vil derfor være ”rimeligt overbærende”, hvis passagerer ankommer til lufthavnen med et boarding-kort på papir indtil januar næste år.

En helt anden ting er, at Ryanair faktisk ikke kan bruge digitale boarding-kort i alle de lufthavne, som selskabet flyver til og fra.

De fleste tyrkiske lufthavne accepterer dem f.eks. ikke og kræver, at passagererne viser et boarding-kort på papir. Det samme gælder bl.a. også Tirana i Albanien….

(Indledningsfoto til artiklen: Marty Sakin / Unsplash)

 

 

 

sep 29, 2025Leif Bomberg
Vi har eksotisk rejsefeberHer er verdens mest trendy bydele

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

29. september 2025 Flyselskaber, Teknologi, Trendsdigitale boardingkort, michael o leary, Ryanair trækker lidt i land, slut med boarding kort på papir
Udvalgte rejseartikler
Gran Canaria turister skal opføre sig bedre
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
I marts falder prisen på flybilletter
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk