
Nu, hvor Corona og COVID-19 heldigvis er kommet lidt på afstand igen, kan man begynde at kigge tilbage med et køligt overblik, hvad den pandemi mon kostede i turist-indtægterne.
Det er lige præcist, hvad analysefirmaet Statista.com har gjort med denne nye infografik. Den taler for sig selv, når man ser det utrolige dyk i indtægter i 2020.
Ifølge analysen faldt den internationale turist-omsætning i Europa alene med næsten 2/3 under Corona. Fra 2019 til 2020 fra 429 milliarder euro til kun 159 milliarder.

(Infografik: Statista.com)
Med international turisme menes feriegæster, der rejser til andre lande end deres eget. Indenrigs turisme er derfor ikke medregnet i tallene.
Corona-dykket bliver sat yderligere i perspektiv, når man sammenligner med effekterne, som SARS-epidemien i 2003 og den globale finans-krise i 2008/2009 havde på turist-indtægterne. De var nærmest kun krusninger i overfladen….
(Indledningsfoto til artiklen: Anna Shvets / Pexels)
Skriv et svar