Der var engang, hvor det var et fast ritual i ferien at sende postkort hjem til bedstemor, kolleger, naboer og venner.
Gerne med et farverigt billede af stranden, hotellet eller den lokale turist-attraktion printet i A6 format.
Ferie-postkortene fik plantet et frimærke bagpå og ankom ofte til modtageren flere uger efter, at afsenderen igen var tilbage i Danmark.
Der er sket mangt og meget siden 1950’ernes, 60’ernes og 70’ernes storhedstid med fysiske postkort.
Vi har dog bestemt ikke glemt vores kære derhjemme, når vi er afsted udenlands eller i det danske ferieland. Vi holder bare kontakten på en anden og mere digital måde.
Ligesom de analoge fotografier på print og fastnet-telefonien er de fysiske postkort i vid udstrækning forsvundet fra vores ferie-traditioner. I dag foregår kontakten over mobiltelefonen:
”Vi kan tydeligt mærke, at danskerne er ekstra aktive på telefonen i løbet sommer-månederne, når de befinder sig på ferie i udlandet,” fortæller Kasia Golebiowska. Hun er Head of Marketing & Operations hos teleselskabet Lebara i Danmark.

Det traditionelle ferie-postkort på tryk afløses af f.eks. selfies på Instagram og WhatsApp. (Foto: Getty Images / Unsplash+)
”Det sker typisk med opkald hjem via WhatsApp, Instagram Stories eller en helt almindelig e-mail med billeder i,” fortsætter hun.
Lebara er en af landets største udbydere af udlands-telefoni til mobiler. Her kan man mærke en tydelig stigning i data-forbruget år efter år.
I dag findes flere digitale postkort services, der er langt billigere end portoen på et gammeldaws postkort. Uanset, om det bliver sendt fra Hvide Sande eller Mallorca.
Flere er også begyndt at oprette en privat iCloud til deres iPhone eller andre lignende sky-baserede løsninger til Android.
Så kan familie, venner og kolleger følge løbende med i feriens forløb. Samtidig sikrer det, at ferie-billederne ikke går tabt, hvis der skulle ske noget med mobilen.
Selvfølgelig kan man stadig finde et godt, gammeldags postkort og sende afsted. Med de priser og leveringstider, som man finder på almindelig brevpost i Europa, kan det dog lynhurtigt blive en dyr fornøjelse.
For eksempel koster det 29 kroner at sende et brev fra Italien til Danmark. For de penge kan man få halvanden måned med Lebaras billigste mobil abonnement, hvor der er inkluderet fem timers tale og 5 GB data, hvoraf de 3 GB kan bruges frit rundt omkring i hele EU.
Lebara kom til Danmark for 20 år siden. Teleselskabet med base i England og aktiviteter i otte lande er flere gange blevet kåret som Danmarks billigste….
(Indledningsfoto til artiklen: Suhyeon Choi / Unsplash)





Skriv et svar