I denne Corona krisetid forsøger SAS ikke kun at skrabe så mange statstilskud hjem til slunkne pengekasse.
Det skandinaviske flyselskab prøver også at lokke flere mennesker og firmaer til at blive aktionærer. Jo flere, desto bedre polstret rent økonomisk bliver SAS.
Hvis man har mindst 4.000 aktier og er medlem af SAS EuroBonus, er der nu store rabatter at hente på flybilletter.
Disse aktionærer vil fremover modtage de samme tilbud som SAS’s egne ansatte to til tre gange om året. Det drejer sig om kraftigt discountede priser på udvalgte SAS ruter både indenlands og internationalt.
Hører man til SAS’ større aktionærer, kan man gratis blive EuroBonus Gold medlem uden at have fløjet sig til det gennem mange kilometer i luften. Det kræver dog, at man ejer mellem 100.000 og en million aktier pr. 30. november 2020.
Har man investeret i over en million SAS aktier, står dørene vidt åbne til at blive Diamond medlem i EuroBonus programmet.
I sin meddelelse her til morgen understreger SAS, at aktionærerne spiller en stor rolle i at støtte SAS som et vigtigt element i den skandinaviske infrastruktur….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar