Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home SAS får nye uniformer

SAS får nye uniformer

Da SAS sidst skiftede uniformer i 2016, var det gamle arbejdstøj hos piloter og kabine-personale 17 år gammelt.

Helt så slidte og outdatede er de nuværende uniformer ikke. Alligevel mener SAS, at de trænger til udskiftning.

Det sker her i februar, hvor 9.000 SAS-ansatte skal begynde at gå på arbejde i nye klæder. Samtidig skal 30 millioner passagerer vænne sig til at se kabine-personale i helt nye outfits.

De nye uniformer er det seneste trin i SAS’ forsøg på at virke mere frisk og ungt. Tidligere har kabine-folket f.eks. fået lov til at gå i sneakers sammen med deres arbejds-uniformer. De må også have synlige tatoveringer og piercinger.

(Foto: SAS)

Skiftet af tøjstil sker dog ikke fra den ene øjeblik til det andet. I det næste år vil nye og gamle uniformer blive brugt side om side, mens hele eller dele af beklædningen bliver ændret.

”At opdatere vores uniformer er et vigtigt skridt i retning af at opfriske, hvem vi er som flyselskab. Ændringerne har et mere modern udtryk, men bibeholder vores satsning på professionalisme, sikkerhed og omsorg,” forklarer Pernille Ormholt Vang. Hun er Chief People Officer hos SAS.

Det nye design er skabt gennem et tæt samarbejde mellem flere afdelinger af SAS for at sikre, at tøjet er både funktionelt, smart, inkluderende og bæredygtigt.

Her er de ændringer, som SAS selv fremhæver i forbindelse med de nye uniformer:

(Foto: SAS)

  • Tidsløst møder moderne: Silhouetten af den nye uniform er inspireret af ikonisk SAS beklædning fra fortiden, der var designet af mode-berømtheder som Calvin Klein eller Christian Dior. De nye uniformer skal være mere dynamiske og friske i stilen.
  • Inklusivitet og individualisme: De nye uniformer omfatter flere unisex- og køns-neutrale elementer. De kan bæres sammen med sneakers og bliver ikke forstyrret af, at kabine-personalet bærer tatoveringer og piercinger.
  • Bæredygtighed i centrum: Materialet til de nye uniformer er valgt, så beklædningen kan holde længe. Nogle elementer fra tidligere uniformer vil blive genbrugt eller ”upcycled”, så de efterlader minimale mængder affald.
  • Funktionelt og nemt at tilpasse: Den nye uniform skal balancere mellem form og funktion. Elementer skal kunne bruges til forskellige opgaver, årstider og vejrforhold….


(Indledningsfoto til artiklen: SAS)

Det er disse SAS uniformer fra 2016, som nu vil blive afløst af mere moderne og tidssvarende. (Foto: SAS)

feb 3, 2025Leif Bomberg
Flyselskab indfører dress code92.500 brugte Aalborg Lufthavn

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. februar 2025 Flyselskaber, Trendspiloter og kabine personale, SAS, SAS får nye uniformer
Udvalgte rejseartikler
Danmark har verdens tredje-bedste pas
Falck flyver de første skiskader hjem
Vores ferie rejsevaner ændrer sig
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Redmi angriber igen i mellemklassen
  • LEGO fejrer Apple design
  • YouTube strammer forældre-styring
  • Vi streamer tv en time og 17 minutter om dagen
  • Googles lille Pixel 10a kommer i februar
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk