Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home SAS hører til mest præcise i verden

SAS hører til mest præcise i verden

Inden vinteren for alvor ramte Europa, nåede opgørelsen at blive gjort over de flyselskaber, der var bedst til at lande til tiden i 2024.

Både SAS og Norwegian placerer sig flot på listen, der hvert år laves af det britiske konsulent-firma Cirium.

SAS indtager sågar på en fornem tredjeplads i Europa, idet 81,4 procent af alle flyselskabets maskine er landet med mindre end 15 minutters forsinkelse på sit bestemmelses-sted.

Dermed holder SAS sin fine standard i punktlighed i hele 2024. I november lå SAS på andenpladsen – kun overgået af østrigske Austrian.

Norwegian hører også til Europas bedste flyselskaber til at overholde fartplaner. (Foto: Claus Andersen / Københavns Lufthavn)

I november var Norwegian slet ikke repræsenteret i Top-10, men den lille svipser har ikke kunne berøre nordmændenes overordnede præcist for hele sidste år.

Her placerer Norwegian sig hele to gange. På femtepladsen med norske Norwegian med 79,2 procent og på tiendepladsen med datterselskabet Norwegian Sweden.

De aller-dygtigste flyselskaber til at holde tiden i Europa skal man dog finde i Spanien:

Iberia er landet på både første- og andenpladsen, mens lavpris-selskaberne Vueling og Air Europa placerer sig som nummer fire og seks.

Aeromexico var verdens mest punktlige flyselskab i 2024. (Foto: José Pablo Dominguez / Unsplash)

Bemærkelsesværdigt er, at ingen af Europas helt store flyselskaber kan få deres maskiner frem til tiden så ofte, at de kvalificerer sig til årets Top-10.

Det gælder f.eks. Lufthansa. British Airways, KLM, Air France eller Ryanair.

Her er Ciriums Top-10 over de mest præcise flyselskaber i Europa i 2024. Procenten angiver, hvor stor en del af afgangene, der er landet til tiden – det vil sige med maksimalt 15 minutters forsinkelse:

  1. Iberia Express fra Spanien – 84,6 procent
  2. Iberia fra Spanien – 81,5 procent
  3. SAS fra Danmark – 81,4 procent
  4. Vueling fra Spanien – 81,2 procent
  5. Norwegian fra Norge – 79,2 procent
  6. Air Europe fra Spanien – 78,9 procent
  7. Austrian fra Østrig – 78,2 procent
  8. Brussels Airlines fra Belgien – 77,77 procent
  9. LOT fra Polen – 77,72 procent
  10. Norwegian Air Sweden – 76,0 procent

 

Cirium har specialiseret sig i at overvåge civil luftfart over hele kloden. Derfor har de britiske analytikere også lavet en Top-10 over verdens mest punktlige flyselskaber i 2024.

På den liste lander SAS på en fremragende niende-plads i konkurrence med flere tusinde andre flyselskaber:

  1. Aeromexico fra Mexico – 86,70 procent
  2. Saudia fra Saud Arabien – 86,34 procent
  3. Delta Air Lines fra USA – 83,46 procent
  4. LATAM Airlines fra Chile – 82,89 procent
  5. Qatar Airways fra Qatar – 82,83 procent
  6. Azul Airlines fra Brasilien – 82,43 procent
  7. Avianca fra Colombia – 81,80 procent
  8. Iberia fra Spanien – 81,58 procent
  9. SAS fra Danmark – 81,40 procent
  10. United Airlines – 80,93 procent

 

(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

 

 

jan 5, 2025Leif Bomberg
Vinter generer luftfartenBillund vokser i erhvervs-rejser

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

5. januar 2025 Analyser, Flyselskabercirium, norwegian, SAS, SAS hører til mest præcise i verden
Udvalgte rejseartikler
De 20 bedste byer i Europa til god mad
Europas bedste til solo rejsende
De sikreste og de farligste lande at rejse til som kvinde
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk