Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home SAS hørte til de punktlige i februar

SAS hørte til de punktlige i februar

Selvom februar bød på en del dage med strid vintervejr heroppe i det nordlige Europa, lykkedes det atter for SAS at placere sig blandt de mest præcise flyselskaber i Europa.

I efteråret sidste år lå SAS måned efter måned som det europæiske flyselskab, der var bedst til at lande sine fly til tiden.

I februar måtte SAS nøjes med en femteplads. Flot, når man tænker på, at næsten alle flyselskaberne foran SAS på ranglisten, har de fleste af deres ruter i Sydeuropa.

I februar var spanske Iberia Europas mest punktlige flyselskab. (Foto: Wolfgang Weiser / Unsplash)

Det viser den månedlige oversigt over punktligheden hos alverdens flyselskaber, som det britiske analyse-firma Cirium laver.

I februar landede 87,3 procent af SAS’ rutefly med mindre end 15 minutters forsinkelse. Kun de spanske Iberia, Vueling og Air Europa samt østrigske Austrian var en smule mere punktlige.

Her er så Ciriums Top-10 over Europas mest præcise flyselskaber i årets anden måned.

  1. Iberia fra Spanien – 91,3 procent
  2. Austrian fra Østrig – 90,6 procent
  3. Air Europa fra Spanien – 89,7 procent
  4. Vueling fra Spanien – 89,3 procent
  5. SAS fra Danmark – 87,3 procent
  6. British Airways fra England – 86,9 procent
  7. Eurowings fra Tyskland – 86,7 procent
  8. Lufthansa fra Tyskland – 86,7 procent
  9. ITA Airways fra Italien – 85,7 procent
  10. Wizz Air fra Malta – 85,6 procent

 

For at vise, hvor godt de europæiske flyselskaber klarer sig i punktlighed i forhold til deres konkolleger ude i verden, viser jeg også lige Ciriums internationale Top-10 over større globalt agerende selskaber:

  1. Aeromexico fra Mexico – 92,9 procent
  2. Iberia fra Spanien – 91,3 procent
  3. Qatar Airways fra Qatar – 87,3 procent
  4. British Airways fra England – 86,9 procent
  5. Lufthansa fra Tyskland – 86,7 procent
  6. Saudia fra Saudi Arabien – 86,2 procent
  7. Avianca fra Colombia – 84,9 procent
  8. Hainan Airlines fra Kina – 82,4 procent
  9. LATAM fra Chile – 82,0 procent
  10. Emirates fra Emiraterne – 80,8 procent

 

Desuden kan det måske også være interessant, om lavpris-selskaberne har sværere ved at holde tiden end full-service selskaberne.

Det er en myte, for flere af dem er faktisk mere punktlige end deres dyrere konkurrenter. Det gælder ikke mindst spanske Vueling. Her er de globale tal for februar:

  1. Vueling fra Spanien – 89,4 procent
  2. Gol fra Brasilien – 88,2 procent
  3. Eurowings fra Tyskland – 86,8 procent
  4. Wizz Air fra Malta – 85,6 procent
  5. Transavia fra Frankrig – 85,3 procent
  6. Wizz Air fra Ungarn – 85,1 procent
  7. HK Express fra Hong Kong – 83,6 procent
  8. Flyadeal fra Saudi Arabien – 83,5 procent
  9. Norwegian i Sverige – 83,0 procent
  10. Norwegian fra Norge – 82,9 procent

 

Denne hitliste afslører, at et flyselskab godt kan have datterselskaber i flere lande. Det ser man med Norwegian og Wizz Air….

(Indledningsfoto til artiklen: Matthew Smith / Unsplash)

 

 

 

mar 15, 2025Leif Bomberg
CPH er igen europa-mesterJyske toglinier lukkes i en måned

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. marts 2025 Analyser, Flyselskabercirium, de bedste flyselskaber til at lande til tiden i februar, SAS hørte til de punktlige i februar
Udvalgte rejseartikler
De 20 fedeste gader i verden
17 danske rejse bureauer under samme tag
Hvor kommer navnet Kanarerne fra?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Får iPhone 18 Pro et helt nyt design?
  • Wikipedia åbner omsider for AI
  • Peugeot vækker opsigt med nyt elbil design
  • ASUS dropper nye telefoner
  • TikTok strammer sine alders-regler i Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk