Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home SAS vil flyve fra København til Nuuk

SAS vil flyve fra København til Nuuk

Det er ikke længe siden, at Grønland blev betragtet som noget af et udsted, når det gjaldt internationale flyforbindelser.

Der var Air Greenlands fly til og fra København og en enkelt rute til Island. Nix weiter.

Det ændrer sig voldsomt fra næste sommer, hvor den nye lufthavn i Nuuk får besøg af rutefly fra mange flere selskaber og lande.

Senest har SAS meddelt i dag, at man gen-optager sin i 16 år lukkede rute mellem København og Grønland. Nu med Nuuk lufthavn som base oppe på verdens største ø.

Næste år bliver det meget nemmere at få placeret Grønland på sit rejse-verdenskort, når SAS åbner en direkte rute mellem København og Nuuk tre gange om ugen. (Foto: Lara Jameson / Pexels)

SAS vil betjene ruten i sommersæsonen 2025. Første flyvning bliver den 27. juni, og herefter vil SAS sende Airbus fly frem og tilbage til Grønland hver mandag, onsdag og fredag.

SAS’ nye arktiske initiativ sker i samarbejde med Air Greenland, hvis passagerer får endnu lettere adgang til SAS globale netværk i SkyTeam alliancen.

SAS vil samtidig forstærke kendskabet til Grønland, der for nylig blev kåret som et af de bedste steder at rejse til i 2025 af det berømte magasin ”National Geographic.”

Nuuks nye lufthavn, der ventes at åbne for internationale flyvninger i november, ser ud til at få en flyvende start:

Den foreløbige flyveplan for den nye SAS rute mellem København og Nuuk. (Grafik: SAS)

Ud over SAS vil bl.a. Air Greenland og Ruby Rejser tilbyde en rute fra Aalborg til Nuuk.

Amerikanske United Airlines debutterer samtidig i Grønland med den første direkte flyforbindelse til New York.

Endelig vil Icelandair, Air Greenland og Atlantic Airways fra Færøerne gå i et ”codeshare” samarbejde, hvor man kan rejse på samme billet i alle tre flyselskaber….

Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

 

 

okt 23, 2024Leif Bomberg
Ryanair åbner fire nye ruter i KøbenhavnGoogle bedre til billige fly

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

23. oktober 2024 Flyselskaber, Lufthavne, Trendsnuuk lufthaVN, sas fra københavn til grønland, SAS vil flyve fra København til Nuuk
Udvalgte rejseartikler
Valencia gør comeback
København tredje grønneste storby
Nat turisme vinder frem
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Fiat vil skifte elbil batteri på fem minutter
  • Her får iPad et smart 2-i-1 tastatur
  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk