Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Sicilien har stort problem med vand

Sicilien har stort problem med vand

Sicilien ser ud til at gå en dramatisk sommer i møde i år.

Først gik vulkanen Etna i udbrud forleden og blokerede for flytrafik til de nærmeste lufthavne.

Dernæst melder flere byer på den populære ferieø, at de har så stor vandmangel, at de må lukke hoteller og lade den lokale befolkning hente drikkevand fra store tankbiler.

Værst ser situationen ud i Agrigento, der er kåret til Italiens kultur-hovedstad. En anerkendelse, der plejer at tiltrække masser af turister.

Ifølge nyhedstjenesten CNN bliver besøgende i Agrigento i øjeblikket mødt med lukkede døre på byens hoteller. Det samme gælder overnatnings-steder direkte ved kysten.

Der er masser af lunt saltvand at bade i, men akut mangel på ferskvand til at drikke og lave mad med på Sicilien. (Foto: Don Fontijn / Unsplash)

Hoteller er tvunget til at afvise gæsterne, fordi vand-mangel gør det umuligt at sikre, at turister kan tage et brusebad efter en dag i sommervarmen.

Vandmanglen har længe været et problem på Sicilien. Tilbage i februar indførte myndighederne undtagelses-tilstand og drastiske vand-restriktioner på grund af vedvarende tørke.

Nogle områder af Sicilien skal bruge 45 procent mindre vand end normalt, hvilket går hårdt ud over både turist-erhvervet og det lokale landbrug.

Den regionale regering har derfor bedt Rom om finansiel hjælp til import af ferskvand. Indtil videre er der dog ikke sket noget.

I øvrigt er Sicilien ikke kun tør, men også meget varm. I august sidste år målte øen en ny temperatur rekord på 48,8 grader Celsius i skyggen.

Problemerne tilskrives klima-forandringer, der bl.a. har medført flere alvorlige naturbrand. Desuden faldt mindre end en fjerdedel af den sædvanlige mængde regn sidste vinter….

(Indledningsfoto fra Agrigento: Casey Lovegrow / Unsplash)

 

jul 7, 2024Leif Bomberg
Disse ting irriterer os mest i charter-ferienMilano får en Berlusconi lufthavn

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

7. juli 2024 Hoteller, Klima, Turismeagrigento, hoteller lukker, sicilien, t, tørke, VANDMANGEL
Udvalgte rejseartikler
De bedste rejsemål for enlige kvinder
Hver femte dansker ændrer ferieplaner
Sommerferien kan snildt holdes på budget
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Realme har nyt og billigt bæst på vej
  • Når iPhone og Android kan snakke sammen
  • Her er verdens stærkeste bærbare pc
  • NVIDIA vil erobre vores pc’er
  • To dømt for salg af falske Apple ting
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk