Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Skiferier behøver ikke at være dyre

Skiferier behøver ikke at være dyre

Den nye ski-sæson står snart og banker på døren, og de første vintersport-steder i Alperne har allerede åbnet skilifte og pister.

Det betyder, at det er på høje tid at kigge efter og bestille sin skiferie, inden alt er udsolgt.

Det gælder især, hvis pengepungen er tynd, og der ikke er råd til at købe ferien i de dyre og ofte meget eftertragtede skiområder.

En ny analyse afslører, at skiferier også kan gøres til små penge.

(Foto: cottonbro studio / Pexels)

Den kigger nemlig på de ekstra omkostninger, som altid kommer i forbindelse med skiferien. Ud over selve transporten til og fra skistedet med fly, tog eller bil.

Alle, der har været på skiferie flere gange, ved af egen erfaring, at man skal huske at indregne hotel-ophold, forplejning, lommepenge og også udgifter til liftkort og skipas i sit budget.

Ellers kan man hurtigt få en ubehagelig økonomisk overraskelse.

Booking-portalen Holidu har tjekket priserne i 273 skisport-områder i Europa og kan afsløre, at der faktisk findes en del steder, hvor prisforhøjelser, inflation og høje priser ikke har ramt så hårdt.

Ski ressortet Vasilitsa i Grækenland er Europas billigste. (Foto: Ckyr / Wikimedia)

Alle skisport-steder i Holidus analyse har mindst 20 kilometer pister. De er så blevet sammenlignet på detaljer som skipas-priser i sæsonen 2024 / 2025 og priserne pr. nat for en person i en ferielejlighed.

Helt konkret tjekkede Holidu priserne i perioderne mellem den 22. og 29. decembert 2024 (højsæson) samt tidsrummet mellem den 23. og 30. marts 2025.

I den følgende Top-10 over Europas billigste skisport-steder er gennemsnits-prisen for højsæsonen angivet. Det samme er destinationens antal piste-kilometer.

Hitlisten indeholder nok flere overraskelser:

(Foto: Deimantas Viburys / Pexels)

Billigst er tre vintersport destination i Grækenland, som er et land, de færreste danskere forbinder med skiløb.

De øvrige syv steder finder man i Frankrig, der ellers ikke betragtes som et lavpris-område at holde ferie i.

De angivne priser er for et liftkort eller skipas pr. dag i højsæsonen:

  1. Vasilitsa i Grækenland – 22 km piste – 17 euro
  2. Mount Parnassos i Grækenland – 36 km – 19 euro
  3. Fterolakka i Grækenland – 32 km – 19 euro
  4. Roubion les Buisses i Frankrig – 30 km- 20 euro
  5. Hautacam Argeles i Frankrig – 26 km – 22 euro
  6. Artouste Laruns i Frankrig – 27 km – 24 euro
  7. Lans en Vercors i Frankrig – 23 km – 24 euro
  8. La Colmiane i Frankrig – 30 km – 25 euro
  9. Le Collet d’Allevard i Frankrig – 35 km – 27 euro
  10. Pelvoux Vallouise i Frankrig – 23 km – 27 euro

 

Den komplette liste kan studeres via følgende direkte link….

Den komplette liste kan studeres via følgende direkte link….

(Indledningsfoto til artiklen: Volker Meyer / Pexels)

 

 

nov 15, 2024Leif Bomberg
Notre Dame genåbner 7. decemberFlygt fra Trump på krydstogt

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. november 2024 Analyser, Livsstil, Rejser, Trendsholidu, Skiferier behøver ikke at være dyre
Udvalgte rejseartikler
Pas på hvad I tager med fra udlandet
De 20 fedeste gader i verden
Falck flyver de første skiskader hjem
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • IKEA vil nu også være elselskab med grøn strøm
  • Danmark får grønt AI datacenter
  • Sony lader Kina gigant bygge sine berømte tv
  • Microsoft, Sony og Nintendo beskytter bedre
  • EU vil smide Huawei og ZTE ud
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk