(Opdateret) De fleste danskere, der flyver til Tyskland, lander i en af vores sydlige nabos store lufthavne.
De er dog ikke nødvendigvis også de bedste lufthavne at gæste, viser en ny undersøgelse fra AirHelp.
Det er et juridisk konsulent-firma med speciale i at hjælpe flypassagerer med at få erstatning for forsinkede eller aflyste afgange.

Tysklands mest populære lufthavn er den lille i Lübeck i Slesvig-Holsten. (Foto: Lufthafen Lübeck)
Tværtimod er det Tysklands små lufthavne, der placerer sig i toppen af AirHelps nye rangliste over de mest populære at flyve til og fra og opholde sig i.
Til gengæld ligger Tysklands nyeste storlufthavn – den i Berlin Brandenburg – næsten helt i bund som en af landets værste i brugernes øjne.
AirHelp har brugt over 300.000 online anmeldelser på Google til at vurdere de tyske lufthavnes kvalitet.
De har placeret i Lübecks Blankensee lufthavn helt i top.

Den bedste af Tysklands store lufthavne er den, der ligger i München. Her er et stemnings-billede fra afgangshallen i Terminal 2. (Foto: Munich Airport).
Den ligger ganske vist ret tæt på den danske grænse, men har kun 70.000 passagerer om året. Til sammenligning har Københavns Lufthavn næsten 30 millioner og Billund 3,5 millioner.
Den bedst placerede af Tysklands store internationale lufthavn er München nede på en femteplads.
Frankfurt følger lige efter på en delt sjetteplads, Hamburg som delt nummer syv, Düsseldorf som delt nummer otte og Berlin helt nede på en tiendeplads.
Her er de bedste tyske lufthavne ifølge den nye AirHelp analyse:
- Lübeck-Blankensee
- Münster-Osnabrück
- Kassel-Calden
- Rostock-Laage
- Nürnberg
- Paderborn / Lippstadt
- Saarbrücken
- Friedrichshafen
- Leipzig-Halle
- Erfurt-Weimar
- München
- Bremen
- Dresden
- Frankfurt
- Stuttgart
- Hamburg
Og så er der selvfølgelig også de lufthavne, der placerer sig i den modsatte ende af skalaen – nemlig som Tysklands værste:
- Frankfurt Hahn
- Berlin-Brandenburg
- Memmingen
- Dortmund
- Köln / Bonn
- Weeze
- Hannover
- Düsseldorf
- Karlsruhe / Baden-Baden
(Indledningsfoto til artiklen: Guilherme Rossi / Pexels)





Skriv et svar