
I dag bruger de fleste nok deres smartphone, når de vil tage billeder og video på deres rejser
Har man imidlertid ambitioner, der går langt ud over de fine snapshots og selfies, man kan tage med nutidens mobiltelefoner, tager folk ”rigtige” fotokameraer med på turen.
Sony kan mærke, at der stadig er efterspørgsel efter små rejsekameraer. Og ordet små skal tages helt bogstaveligt.
De nye Sony Cyber-shot DSC-HX99 og DSC-HX95 har nemlig verdens mindste kamerahuse, når det gælder fotoapparater i lommestørrelse og med indmad af nærmest professionel kvalitet.

Sonys nye rejsekameraer er små og lette, men leverer foto og video som meget større fotoapparater med spejlrefleks.
Det professionelle ses bl.a. i, at Sony bruger dyre objektiver fra tyske Zeiss til sine to nye rejsekameraer. Vario-Sonnar Y objektiverne har en enorm zoom-bredde fra 24 til 720 mm. Det svarer till 30 gange zoom!
Kameraet dækker derfor alle behov og brændvidder fra super vidvinkel til stærk tele i en ”pakke”, der ligger let i hånden og nemt smutter med i selv de mest begrænsede kabine-bagage på flyveturen.
Sony har samlet feedback fra mange rejselystne foto-entusiaster og lagt deres ønsker i de nye HX99 og HX95.
Kameraerne er således forsynet med en effektiv elektronisk billed-stabilisering (”SteadyShot”), der reducerer risikoen for slørede billeder som følge af rystelser under håndholdt fotografering og brug af telelinsen.

Sonys små rejsekameraer kommer med en imponerende zoom . Den går fra 24 mm vidvinkel til 720 mm zoom.
Begge kameraer har desuden en Zoom Assistent, der giver mulighed for at zoome midlertidigt og vise et bredere billed-udsnit i kameraets display, når man ”skyder” motiver i telefoto afstand. På HX99 kan zoom og lukker sågar betjenes via en berørings-følsom knap.
De to kameraer kan via GPS huske præcise informationer om, hvor hvert billede er taget. Disse data kan f.eks. sendes trådløst til en mobiltelefon, som de fleste på rejse også har med.
Ligesom dyre smartphones rummer de to nye rejsekameraer en stærk processor, der hos Sony kaldes for Bionix X. Den sørger bl.a. for, at man kan optage video i ægte 4K kvalitet og med 10 billeder i sekundet (fps)
Skyder man video af motiver i hurtig bevægelse – racerbiler, løbende dyr eller fly f.eks – kan det ske med op til 100 billeder i sekundet (fps). Det giver også mulighed for at lave flotte slow-motion sekvenser.

Sonys nye HX99 og HX95 rummer en 18,2 megapixel billedsensor og et zoom objektiv fra tyske Zeiss.
På rejser opstår sjove foto-motiver ofte pludseligt og uden varsel. Her gælder det om at have et kamera, der ikke tager adskillige sekunder om at gøre sig klar. I Sony HX99 og HX95 har autofokus stillet skarpt på kun 0.09 sekund.
Hører man til de rejsefotografer, der godt kan lide at give sine billeder en efterbehandling og ”smukkesering” i f.eks. ”Photoshop”, tilbyder Sony HX99 og HX95, at de kan optage i RAW format.
De to rejsekameraer kører normalt helt automatisk, så fotografen ikke behøver at tænke på andet end at finde et godt motiv til sine billeder. Tilhængere af manuel indstilling skal være HX99 modellen, for på den kan man justere fokus og zoom helt, som man selv ønsker det. Det sker via en Min Menu på kameraets vipbare skærm i OLED kvalitet.
Priser og leveringstidspunkt for de to nye Cyber-shot HX99 og HX95 har Sony Danmark endnu ikke klar endnu….
Skriv et svar