Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Sov smart tæt på Trump

Sov smart tæt på Trump

Mens de fleste andre hotelkæder har aktiveret en ”pause” knap eller er sat i bakgear, er der fuld fart frem på de hollandsk-ejede livsstils-hoteller citizenM.

Kæden, der har sin danske adresse på Rådhuspladsen i København, har netop åbnet sin femte adresse i USA. Det nye hotel ligger i Washington DC, så man kan prale af at have sovet ikke så langt fra præsidenten i Det Hvide Hus.

Opholdet i citizenM hoteller er dog nok mindre formel og meget hyggeligere end at færdes i Donald Trumps embedsbolig.

Hotellet følger nemlig citizenM’s typiske stil med nærmest café-agtige lounger i glade farver og lokal kunst på væggene. Der er arbejdsområder, hvor man kan sætte sig hen med sin laptop eller til små møder.”

Det nye hotel har en terrassebar på taget med en flot udsigt over den amerikanske hovedstad. (Foto: citizenM)

Både indtjekning, bestillinger og betjening af hotelværelsets funktioner foregår trådløst fra gæstens mobiltelefon.

Hvor et gennemsnitligt hotel tilbyder syv forskellige værelsestyper, har citizenM kun én. Der er digital mood-belysning på værelset, gratis film og Wi-Fi samt rain shower i badeværelset.

Det nye citizenM Washington DC Capitol har 12 etager, 252 værelser, syv societyM mødelokaler og en cloudM terrasse-bar på taget.

Hotellet ligger præcist, hvor Washingtons to floder Potomac og Anacostia flyder sammen. Den berømte National Mall med flere Smithsonian museer ligger lige i nærheden.

(Foto: citizenM)

To blokke fra citizenM finder man L’Enfant Plaza, der er et trafik-knudepunkt for bl.a. metroen. Washingtons Dulles Internation lufthavn ligger 45 minutter væk.

Siden 2008 har citizenM kæden åbnet 21 hoteller verden over. På den amerikanske østkyst er der alene fire – to i New York, et i Boston og nu ét i Washington.

Næste åbner nok et citizenM hotel i Washingtons NoMa kvarter. I 2025 planlægger kæden at have 40 hoteller verden over. Måske også et hotel nummer to i København, hvor kæden i øjeblikket søger en velegnet adresse nær Kongens Nytorv…..

(Indledningsfoto til artiklen: CitizenM)

 

 

okt 28, 2020Leif Bomberg
Farligere at gå til købmand end at tage flyetDanmark får nyt flyselskab

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

28. oktober 2020 Rejser, Trendscitizenm, washington dc
Udvalgte rejseartikler
Thailand har vild hedebølge
De bedste rejsemål for enlige kvinder
De 10 værste unoder på flyrejsen
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk