Brun og ganske anonym. Sådan så børne-menu-boksen ombord på Spies’ Sunclass Airlines fly ud indtil for nylig.
Nu er den blevet skiftet ud med en farverig version dekoreret med de kendte maskotter fra Spies’ børneunivers, Lollo & Bernie.
Når maden er spist, kan boksen foldes ud og bruges til underholdning. På indersiden af boksen gemmer der sig nemlig bl.a. en labyrint og andre små aktiviteter, og som noget nyt følger der også fire farveblyanter med.
Selve børne-menuen hos Spies består af enten spaghetti med kødsovs eller kødboller med kartoffelmos.
Den nye børne-servering er lanceret, så den er klar, når tusindvis af danske børne-familier sætter kurs mod syd i efterårs-ferien i næste uge. Mad-boksen er allerede taget i brug på alle Sunclass fly-afgange.

(Foto: Spies)
”For børn starter ferien jo ikke først, når de hopper i poolen. Den begynder allerede, når de sætter sig i flyet. Derfor vil vi gerne gøre selve rejsen lidt sjovere og skabe nogle små ferieøjeblikke undervejs,” siger Sofie Folden Lund. Hun er kommunikations- og pressechef hos Spies.
”Hvis en madboks samtidig kan give lidt ekstra underholdning og måske nogle minutters ro til mor og far, så er det jo heller ikke helt skidt,” fortsætter hun.
Ifølge Spies har den nye boks allerede haft en positiv effekt på gæste-tilfredsheden, så Sunclass Airlines venter, at den vil bidrage med 10 procent ekstra i salget af børne-menuer i det kommende år.
At netop Lollo & Bernie figurerne pryder boksen, er ikke tilfældigt.
I en undersøgelse blandt medlemmer af Spies’ rejsepanel, som har boet på de børne-venlige koncept-hoteller Sunwing Family Resorts eller Ocean Beach Club, svarer næsten to ud af tre familier, at Lolloog Bernies tilstedeværelse er meget vigtig eller helt afgørende for deres valg af hotel….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)

Det er kun undtagelsesvis, at Spies maskotten Lollo serverer børne-menuen ombord på flyet. (Foto: Sunclass Airlines)





Skriv et svar